Første lagerhal opført i Skagen Tørhavn

Foto: Skagen Havn.

Første lagerhal opført i Skagen Tørhavn

1. april 2023 - kl. 8:11 - af

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn og Danmarks største fiskerihavn. Fiskeriet er den grundlæggende kerne i Skagen havn og en del af havnens og Skagens DNA. I 2022 blev hele 51 procent af den samlede mængde landede fisk i Danmark, landet i Skagen, mod 39 procent i 2021.

Skagen Havn ønsker at være en vækstmotor, der i samarbejde med aktører og kunder skaber optimale rammer for kommerciel vækst og udvikling.

Mange fiskere har faciliteter til opbevaring af deres grej på havnen – oftest placeret nær kajen. Kajnære arealer er imidlertid en knap ressource, da de fleste arealer på selve havnen bliver brugt til anden aktivitet.
Skagen Havn har derfor etableret Skagen Tørhavn A/S, der er beliggende i industrikvarteret i Skagen Nordvest 2 kilometer fra havnen.
Her kan virksomheder og fiskere leje arealer, hvorpå det er muligt at opføre haller til opbevaring og vedligeholdelse af grej og materialer. Det er også muligt at etablere kontorfaciliteter sammen med opførsel af hal, såfremt lejer har behov for det.    

Ejerne af det pelagiske fiskefartøj CATTLEYA har netop fået opført den første lagerhal på Skagen Tørhavns areal. Hallen er på ca. 1000 m2 og der er derfor godt med plads til diverse grejer.
Uden for hallerne er der et fællesområde, som kan anvendes til oplag, samt parkering.
Fiskeskipper på CATTLEYA Morten O. Pedersen siger: ”Vi er meget glade for de mange m2 til opbevaring, så stor en hal kunne vi ikke finde på selve havnen og så betyder de 2 kilometers kørsel til Skagen Tørhavn mindre.”

Også Cosmos Trawl A/S har lejet et areal til opbevaring af trawl og grej i Skagen Tørhavn. Hele 2500 m2 – aftalen blev underskrevet på Danfish International i Aalborg i oktober 2021.

Direktør for Skagen Havn Willy B. Hansen siger: ”Ved Skagen Havn ser vi det som positivt, at vi med Skagen Tørhavn kan være medvirkende til at løse opbevaringsudfordringen, når det er småt med ledige arealer på selve havneområdet. Der er stadig ledige arealer i Tørhavnen, hvor der er mulighed for oplagring af materiel eller opførelse af haller.”

For information om Skagen Tørhavn kan Forretningsudvikler Jesper K. Rulffs kontaktes på tlf. 24294391 eller på jkr@skagenhavn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Første lagerhal opført i Skagen Tørhavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER