Arkivfoto.
Over 200 tog i mod tilbud om gratis bustur
9. april 2023 - kl. 7:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Da Maskinrummet i oktober holdt åbent hus var overskriften her på avisen “Åbent hus blev tilløbsstykke”, og da Maskinrummet i dag gentog succesen kunne overskriften nemt have været det samme.
Sidste år blev der skudt på, at ca 1000 personer kiggede forbi, og der var ikke færre i går. Ud over de mange motorer, knallerter, veteranbiler og meget mere, havde de besøgende i går også chancen for at få en køretur i den gamle Bedford bus, som Maskinrummet har købt af Kystmuseet.
Over 200 benyttede sig af chancen for en tur rundt i byen i den gamle bus. Kristelig Himmelfarts dag, den 18. maj, starter sæsonen for Bedford bussen. Det sker kl. 10.30 fra Maskinrummet der naturligvis er start og stoppe sted for den ca 1½ time lange tur. I skolernes sommerferie kører bussen to gange om dagen, med en ekstra tur klokken 13.00. Der bliver 9-10 stop på turen. En masse nye frivillige har meldt sig til at være chauffør på Bedforden, så der nu er hele 13 af slagsen til at sørge for, at de mange gæster får en god oplevelse på turen rundt i byen.
Da det åbne hus var overstået blev der gjort klar til et totalt udsolgt spisearrangement. Underholdningen stod Kaspersen/Jørgen DUO for inden Østre Gasværk fyrede den af i den nybyggede hal bag Maskinrummet.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Over 200 tog i mod tilbud om gratis bustur' til en bekendt