Vildskaben vender tilbage!

Vildskaben vender tilbage!

17. juli 2023 - kl. 6:44 - af

Torsdag den 20. juli 2023 Kl. 18.00 omdannes pladsen ved Skagen Gl. Rådhus til det vildeste actionfyldte wrestlingshow Skagen nogensinde har set. Et show fyldt med gimmicks, spas, gak og løjer. Gå ikke glip af en fed oplevelse – ganske gratis!
Sådan lyder udmeldingen fra Kristian Nielsen talsmand fra wrestlerne, i forbindelse det kommende spektakulære 45. min lange wrestlingshow, som igen løber af stablen torsdag aften i uge 29.

GRATIS FOR ALLE!
Måske så du det fantastiske show sidste sommer hvor ca. 800 mennesker oplevede det gratis show ved Skagen Gl. Rådhus? Nu kommer arrangementet igen og denne gang endnu flottere og med endnu vildere stunts. “Wrestling er stunt, drama, humor og publikumsinteraktion præcis som intet andet”. Kristian Nielsen fortæller: “Vi er så klar til at give den fuld skrue i Skagen og håber, at rigtig mange festglade mennesker vil komme og opleve det børnevenlige gratis action show. Wrestling skal opleves live og publikum er en vigtig ingrediens. Vi opfordrer derfor til at publikum råber, hujer, og lever sig ind i de skøre figurer og vanvittige fights der foregår i ringen.”

Spektakulære stunts i ringen
Showet, som varer ca. 45 min. byder på frygtløse wrestlere, vilde og spektakulære stunts og en masse gak og løjer. Showet krydres med DJs. Kristian Nielsen uddyber: “Wrestling er fysisk teater i sin grundform: Det gode mod det onde. Det er vigtigt at understrege, at det er et professionelt instrueret show. Der er lagt hundredvis af timer i træningslokalet før man står foran et publikum som i Skagen.”

Stor ros til Sparekassen Danmark Skagen
Kristian Nielsen roser Sparekassen Danmark Skagen: “En af vores helt store kæpheste er, at wrestling skal opleves live. Det er altid en oplevelse at komme til Skagen og at vi så kan gøre showet helt gratis til glæde for byens borgere og turister, er bare endnu bedre. I løbet af foråret faldt brikkerne på plads. Vi har brugt ca. 3 måneder på planlægning og vi har igen fået flot opbakning fra Sparekassen Danmarks afdeling i Skagen som har taget så fantastisk imod os og hjulpet med at få enderne til at nå sammen økonomisk”

Regionsdirektør Sparekassen Danmark Anders Mortensen udtaler: “Jeg er glad for at BODYSLAM Wrestling igen kommer til Skagen og holder et stort gratis wrestlingshow for byens borgere og turister. Efter sidste år store succes var vi ikke sen til at støtte op om showet igen og vi glæder os til at se hvad wrestlerne nu har fundet på at gak og løjer. Det ligger i Sparekassen Danmarks DNA at bakke op om lokale initiativer indenfor Kultur og Fritid og med denne lille håndsrækning er vi glade for, at vi har fået enderne til at nå sammen og showet nu er gratis for alle. Vi vil gøre alt for at det bliver en hyggelige aften og håber at byen igen vil bakke op.”

Der bliver mulighed for at købe, vand, øl, før og under showet.

Efter showet er der mulighed for at børn og voksne kan få taget selfies sammen med seje wrestlere.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vildskaben vender tilbage!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger