Så er det igen tid til Aftensang
24. juli 2023 - kl. 9:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sang er verdens bedste fællesskab, og på onsdag den 26. juli kl. 21.00 mødes vi igen til Aftensang ved Vippefyret i Skagen. Der synges gode danske sange, og hver sang præsenteres med en lille anekdote eller historie, ganske kort – da det er sangen der er vigtigst. Sangene synges i et leje så alle kan være med.
Alle er velkommen uanset sangstemme, blot man har lyst til sang og fællesskab. Aftensangen er en stemningsfuld måde at samles på, og en god afslutning på dagen. Man møder blot op, der er ingen form for tilmelding, der er gratis adgang, og der uddeles sangblad på pladsen.
I tilfælde af stærk regn, aflyses aftensangen. Evt. aflysning offentliggøres på Facebooksiden: “Aftensang ved Vipperfyret 2023”, samme dag kl. 20.00.
Programmet på onsdag er:
Som en rejselysten flåde
Lyse nætter (Alberte)
Åbent Landskab (Ulf Lundell)
Jeg plukker fløjlsgræs
Midsommervisen (Mel.: Lange-Müller)
Stille, hjerte, sol går ned
Erindring – Skagens sangen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er det igen tid til Aftensang' til en bekendt