Toppen af Danmarks direktør René Zeeberg stopper

Arkivfoto.

Toppen af Danmarks direktør René Zeeberg stopper

26. juli 2023 - kl. 11:36 - af

Efter otte succesfulde år stopper René Zeeberg som direktør for Toppen af Danmark

René Zeeberg har i sin tid som direktør for Toppen af Danmark navigeret virksomheden igennem talrige udfordringer, herunder den omfattende Corona krise, en ny kommerciel strategi samt en turnaround som følge af kommunale omstruktureringer i 2020. Alle årene med sorte tal på bundlinjen, og en indsats som er blevet værdsat af foreningens 300 medlemmer. Hans indsats har været afgørende for virksomhedens succes og positionering som en førende aktør inden for turismebranchen.

– Toppen af Danmark vil gerne sige stort tak til René Zeeberg for hans stærke bidrag til virksomheden. Hans dedikation og engagement har været med til at skabe den solide base foreningen står på i dag, siger Ulla Mosich, formand for Toppen af Danmark og ønsker René Zeeberg alt det bedste for fremtiden.

– Derfor vil Toppen af Danmark fortsætte med at levere enestående turismeoplevelser og fremme regionens udvikling som en attraktiv destination. Toppen af Danmark siger tak for mange års indsats.

– Jeg ønsker at takke alle i Toppen af Danmark og vores fantastiske samarbejdspartnere for det gode samarbejde gennem årene. Vi har sammen skabt mærkbare resultater og været med til at udvikle vores region til en attraktiv turistdestination. Efter nøje overvejelser har jeg valgt at stoppe efter nogle hektiske, men spændende år. Lige nu glæder jeg mig til at tilbringe tid med familien hen over sommeren, og ser frem til at bruge mine kompetencer og netværk i nye sammenhænge, siger René Zeeberg.

For Turistforeningen Toppen af Danmark
Ulla Mosich

1 kommentarer til “Toppen af Danmarks direktør René Zeeberg stopper” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Toppen af Danmarks direktør René Zeeberg stopper”

  • Jens-Christian Wandt

    Rene Zeeberg stopper som direktør for Skagens Turistforening – Toppen af Danmark. Jeg vil komme til at savne Rene i Skagen. Gennem alle årene har jeg og Verdensballetten, haft et forbilledligt samarbejde med René. Sparring, støtte, gode råd, – hos ham kunne man altid vende en udfordring og en problemstilling, få råd, og komme videre.

    René har været Toppen af Danmark en formidabel chef i de 8 år han har siddet på posten. Otte af foreningens måske mest udfordrende år. Hvor René skulle navigere på åbent hav, ikke mindst da Frederikshavn Kommune valgte en ny turisme-konstellation med base i Aalborg. Det betød bl.a. at tilskuddet fra kommunen på 6,5 millioner kroner blev frataget foreningen og i stedet gik til Destination Nord. En kæmpe udfordring som foreningen forcerede ikke mindst takket være Renés store indsats.

    En række af Skagens store events har også udviklet sig markant i den periode hvor René var direktør, ikke mindst Skagen Marathon og Skagen Race.

    Personlig har jeg nydt godt af det samarbejde jeg gennem alle årene har haft med René, – Verdensballetten, julekoncerterne, og vores nye fælles tiltag med ”Aftensang ved Vippefyret”, som René og Toppen af Danmark i den grad var med til at skubbe i gang.

    Otte år som direktør for Toppen af Danmark. Otte år med udfordringer i lyst og nød. Nu skal René Zeeberg videre. Jeg er sikker på det bliver til stor glæde for de nye samarbejdspartnere, som skal nyde godt af hans store kompetencer indenfor turisme og ledelse, kommunikation og udvikling. Personligt vil det blive et stort savn ikke at have ham som sparringspartner og rådgiver i Skagen, men jeg forstår og respekterer fuldt ud hans valg, udfordringer skal nogen gange besvares med nytænkning og nye rammer.

    Med stor taknemmelighed for alt det René Zeeberg har gjort for Skagen, turistforeningen og dens medlemmer, ønsker jeg ham alt det bedste for hans kommende virke.

    Jens-Christian Wandt
    Verdensballetten

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Toppen af Danmarks direktør René Zeeberg stopper' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger