Privatfoto.

Kære Skagboer – jeres by er udfordret!

31. august 2023 - kl. 7:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Hvad vil I med Skagen, – hvad vil vi med Skagen? – Det er et spørgsmål der er vigtigt at stille, i dag mere end nogensinde før.

Jeg er ikke Skagbo. Måske deltidsskagbo – selvom jeg aldrig har været vild med den betegnelse. Jeg begyndte at komme i Skagen i 2007, siden udviklede det sig, jeg tog initiativ til Verdensballetten, julekoncerterne i kirken kom til, så nytårskoncerterne på Kappelborg, og nu også Aftensang ved Vippefyret. Jeg sidder i Bamsemuseets bestyrelse, er aktiv i det arbejde der udgår herfra, og sammen med min kæreste har jeg et hus i Skagen og opholder mig i byen 3-4 måneder om året, har en store omgangskreds og et stor lokalt netværk i byen, og så har Frederikshavn Kommune udnævnt mig til Skagen-Ambassadør. Jeg har stor veneration for byen og dens borgere, Skagen har en stor plads i mit hjerte, men jeg kan desværre ikke kalde mig Skagbo som jer.

Alligevel tillader jeg mig at komme med dette opråb til jer der bor i byen. For Skagen er udfordret. Det handler om kommunen, det handler om turismen, det handler om byens kultur.

Skagen, kultur – natur

Det der gør Skagen til Skagen er, at man her lever sit liv på et fundament af natur og kultur. Heroppe er vi omgivet af noget af det smukkeste, og stærkeste natur vi kan tænke os. De to have, plantagerne, heden, og også Skagen som i sig selv er en meget grøn by. Kulturen er historisk – men også i konstant udvikling. Malerne og forfatterne som satte sit præg på byen – og stadig gør det, men også arkitekturen som er unik skabt af nogle af de mest fremtræden danske arkitekter – bl.a. Plesner, Bindesbøl og Hack-Kampmann. Det fundament og den historie forpligter. Det betyder ikke vi skal ikke sidde med hænderne i skødet og tænke på verden af i går, – slet ikke. Skagen er en levende by i konstant udvikling. Heldigvis. Men netop fordi historien og fundamentet forpligter må udviklingen ikke løbe løbsk, blot fordi man aner ussel mammon forude.

Kommunesammenlægningen har ikke kun været af det gode for Skagen. En arbejderby og en kulturby skulle finde fælles fodslag, det har til tider slået gnister, og gør det stadig. Et byråd hvor 5 ud af 29 medlemmer er Skagboer, har ikke altid forståelse eller fornemmelse for Skagens særlige situation.

Kjeldsens motormuseum

Lige nu er Skagen mere udfordret end nogensinde. Det handler bl.a. om det store byggeri på havnen med opførelse af Kjeldsens motormuseum. Er kommunen klædt godt nok på til at tillade så stort et byggeri på den mest centrale kaj i en af Danmarks mest ikoniske havne? Eller er man blot forblændet af en mand med milliarder på kontoen, og som ønsker at bruge mange af pengene i Skagen? Selvfølgelig skal man velkomme at en person vil bruge mange penge i Skagen, måske endda skabe nye arbejdspladser, og også skabe noget som bliver til glæde for mange mennesker. Men Skagen har tradition for ikke bare at klappe hælene i og sige tak. Her har man altid tænkt nyt ind i den givende ramme, i respekt for historien og fundamentet. Er den tradition ved at gå fløjten? Burde man ikke kræve af et nybyggeri på så centralt et sted går i dialog med de omkringliggende bygninger? Er det ok at rejse et monument som er på højde med Rundetårn i København? Er det ok at byggeriet åbner op for detailhandel og liberale erhverv, og måske skader handelen på gågaden i Skagen? Det er nu spørgsmålene skal stilles, for når byggeriet står færdigt, er det for sent.

Krydstogtturismen

En anden stor udfordring i Skagen lige nu, er den voksende krydstogtsturisme. I år er der iflg. Skagen Havn 61 anløb af krydstogtskibe i Skagen. De største af disse skibe har over 8000 mennesker ombord – altså næsten samme antal som der er indbyggere i Skagen. Man håber på at der kommer flere krydstogtskibe til i de næste år, nogle taler sågar om en fordobling af antallet. Kan Skagen rumme dette hvis det bliver en realitet? Vi hører om de mange penge Skagen tjener på skibene og deres gæster, men hvem tjener reelt pengene – udover havnen, busselskaberne og guiderne? Skagen Havn er teknisk set dygtige til at håndtere de mange anløb. Mange danske havne er misundelige på hvad man kan i Skagen, og også rederierne taler varmt om samarbejdet med Skagen. Men i dette ligger også udfordringen at man ikke drukner i sin egen succes. Det er en balancegang der nemt kan tippe.

Skagen er – og har altid været, en vigtig turistby. Det skal den absolut også blive ved med at være. En stor del af byens økonomi bygger på indtægter fra turisme. Derfor er det også vigtigt at de turister der kommer til Skagen, får en god oplevelse. At der er plads og overskud til at velkomme dem på en god og ordentlig måde, og at de mærker det værtskab som Skagen er så berømt for.

Turistbureau i Aalborg

Apropos turisme, så blev Skagen udfordret da Frederikshavn Kommune valgte at fratage kommunens turistforening det årlige tilskud på næsten 6 millioner kr. og i stedet give det til Destination Nord med base på toppen af Nordkraft midt i Aalborg, – 105 km fra Skagen. Igen havde kommunen ingen fornemmelse for Skagen. Når det handler om turisme tæller man succesen i overnatninger ikke i indbyggertal. Her er Skagen langt den største spiller i det fællesskab som Frederikshavn Kommune valgte at indgå med Aalborg- , Brønderslev- , og Læsø Kommuner, – og lave en såkaldt Østkystturisme. Skagen havde måske været bedre stille med et samarbejde omkring en Vestkystturisme. Skagen har mere tilfælles med Løkken, Lønstrup, og Blokhus, end byerne på østkysten. Heldigvis forstod turistforeningen i Skagen, at navigere i dette, og stadig skabe en solid forretning til glæde for byen. Men det var bestemt ikke kommunens skyld.

Ingen støtte til Sankt Hans

Sidste tiltag fra kommunens side er, at man fremover ikke støtter Sankt Hans Festen på Sønderstrand. Gennem årene har Turistforeningen stået for bålet og den underholdning der er ved arrangementet, og kommunen har støttet med 20.000 kr. Denne støtte spares væk fra 2024. Begrundelsen er – udover sparehensyn, at ingen andre Sankt Hansbål i kommunen får støtte. Et svar der igen vidner om den manglende fornemmelse for Skagen. For der er ingen Sankt Hansbål der er som det i Skagen, ikke bare i Frederikshavn Kommune men i hele Danmark. Det samler 6-7000 mennesker hvert år, ja i 2022 over 10.000 mennesker. Det er det mest omtalte Sankt Hansbål i Danmark. Historisk og med national betydning. Gengivet af Krøyer på et af hans mest berømte malerier, og en kæmpe ambassadør for Skagen. Kommunen siger de ikke har råd til at støtte – jeg forstår ikke de har råd til at lade være.

Der er mange andre udfordringer at tage fat på i Skagen, – besparelser både på de sociale og de kulturelle budgetter, manglen på tilflyttere – ikke mindst unge, et nyt segment af husejere hvor det alene mandler om udlejning, parkeringsafgifter, havvindmøller tæt på stranden, og andre udfordringer. Men her er Skagen ikke anderledes stillet end så mange andre kommuner i landet hvor der også skal spares, hvor man også skriger efter nye tilflyttere, og hvor man også oplever store ændringer i befolkningssegmentet. Disse udfordringer er man fælles om, – men ok det gør ikke udfordringerne nemmere.

Skagen må ikke ende som leverpostej
Den kamp der skal tages for Skagens og Skagboernes skyld, handler om at kæmpe for det der gør Skagen til Skagen. Så byen ikke mister sit særegen, så byen ikke ender som leverpostej uden den særlige Skagens ”ånd”, og blot bliver en by som mange andre. Fundamentet er stadig intakt, selvom muren visse steder er begyndt at revne. Det kan redes. Måske man skulle begynde og se på hvem der rent faktisk taler Skagens sag, i byrådet, i den offentlige debat, og i medierne, og som ikke bare bruger tomme ord, men rent faktisk mener det der siges.

Dette opråb i kærlighed til Skagen og til jer Skagboer. I håb om at I vil stoppe op, tænke over den by I lever i. Er den som I føler den skal være? Er udviklingen som I føler den skal være? Er Skagen stadig det Skagen som gør det til jeres by? Giv det en tanke – og ager hvis du føler det nødvendigt.

Tak for din opmærksomhed.
Jens-Christian Wandt