Maria er en kvinde med mange ideer

3. september 2023 - kl. 6:17 - af Johanna Siiger Ejstrud

Portræt af Maria Hammer Christensen: 

Jeg møder Maria på cocktailbaren ”Tørst” en eftermiddag inden åbningstid, for at finde ud af hvem hun er, og hvad der har gjort at en ung, smart kvinde vælger at bruge sin tid i Skagen år efter år, selvom hun oprindeligt er fra Hjørring og har rejst i både Australien og Frankrig. Da jeg kommer frem til baren, hvor vi har aftalt at mødes, åbner Maria et vindue for mig, som jeg kan gå ind ad. Det er jo inden åbningstid, så den rigtige dør er stadig låst. Hun smiler og giver mig et kram, inden hun stolt viser mig den blender, som hun lige i dag har fået til cocktailbaren. ”Jeg føler, jeg har fået en julegave!” siger hun, og hun har planer om at bruge blenderen til at lave forskellige blendede kaffe-variationer, og hvad hun ellers kan finde på. For som hun siger, kan man jo ikke drikke cocktails hele dagen.

Man kan tydeligt mærke, at Maria er en kvinde med mange ideer, og at hun hverken mangler ambition eller motivation. Hun virker sprudlende og glad, når hun snakker om sit liv, og den vej hun har gået for at ende netop her på en cocktailbar i en lille by på toppen af Danmark. Marias vej til Skagen er præget af et væld af tilfældigheder, der har ført hende rundt i verden og gennem 19 forskellige arbejdspladser, inden hun endelig startede som bestyrer på cocktailbaren i år. Rejsen startede med en gnist af kærlighed til byen, der opstod da hun første gang arbejdede heroppe som 19-årig. Hun beskriver togturen herop med nostalgi i stemmen: ”Jeg husker, at jeg tog toget fra Hjørring, og det føltes som om, at man kørte fra noget, der var lidt gråt, og så lyser det hele bare op, når man kommer længere mod Skagen.” Hun synes, at der er noget magisk ved stedet, og hun nævner, at hun får en særlig ro, når hun kommer her.

Maria har været vidt omkring i verden. Hun fortæller, at hun efter gymnasiet som 18-årig rejste til Australien, hvor hun boede i et år og tog en bartender uddannelse. Hun vidste, at hun ville være bartender, for hun elskede servicefaget, og det at skabe noget fedt samtidig med, at showdelen ved bartending var lige hende. I Australien fik hun et job på en af verdens største natklubber, ”Discovery”, hvor hun var bartender samtidig med, at hun arbejdede som tjener på en ala carte restaurant med fin mad og format. Hun boede på hostels og levede backpackerlivet ved siden af sine jobs. Efter Australien rejste Maria tilbage til Danmark, hvor hun for første gang kom til Skagen for at arbejde. Hun fik dengang job på ”Jacob´s” som bartjener. Hun ville egentlig helst være bartender, men trods hendes nye uddannelse i mixology (håndværket bag blanding af cocktails og drinks) var hun for ung og uerfaren til at få lov. Hun så op til bartenderne og vidste, at det var det hun ville. I Skagen mødte hun en svensk pige og en svensk dreng, der havde arbejdet i Frankrig, og det endte med, at hun selv rejste til de franske Alper, hvor hun fik job på en natklub højt i bjergene i Val Thorens. Her arbejdede og boede hun i et halvt år, inden hun igen vendte hjem til Danmark og flyttede til Hjørring. Her valgte hun at søge ind på læreruddannelsen, og ved siden af studiet arbejdede hun på en masse barer. Hun rejste også hver sommer tre år i træk til Skagen, hvor hun arbejdede på ”Fiskerestauranten”. Det gør det altså til hendes fjerde sæson med arbejde her i Skagen. Da hun blev færdiguddannet lærer, rejste hun igen til Val Thorens, hvor hun arbejdede. Det var da hun endnu en gang befandt sig i Frankrig, at hun faldt over jobopslaget, hvor de søgte ny bestyrer til cocktailbaren ”Tørst”. Hun følte nostalgien og glæden ved at tilfældighederne nu igen havde ført hendes opmærksomhed mod Skagen. Hun var på dette tidspunkt i tvivl om retningen for sit liv, og hvad fanden hun egentlig skulle, men følte dette som en god mulighed og valgte at tage chancen. Hun havde fået selvtillid efter 10 år i branchen, og var nu klar til udfordringen med mere ansvar og en rolle som leder. Men det har da også været udfordrende og lidt ’bitter sweet’ for første gang at stå som leder med ansvar for 20 ansatte, indrømmer hun: ”Man skal vænne sig til, at man får kritik, og at man står for skud. Man skal tage kritik seriøst, men det er også vigtigt at sortere i det og ikke blive ked af det.” Det er noget, hun selv er blevet bedre til, mener hun, men hun kan godt mærke, at det er anderledes at være leder, end det er at være ansat, og specielt den sociale del har været anderledes synes hun: ”Jeg skal jo tage hjem lidt tidligere fra festerne, og man har nok bare en anden relation til sine kolleger, når man er lederen. Jeg kan da også godt selv huske, at man ikke nødvendigvis gider at sidde og feste med chefen. Det er først når chefen tager hjem, at man rigtigt kan give slip.”

Maria beskriver sig selv som en spontan type, og hun planlægger ikke langt ud i fremtiden. Alligevel er hun sikker på, at hun vil fortsætte med at være på cocktailbaren det næste år, hvor hun samtidig vil tage en kandidat i Idræt på Aalborg universitet. Hun drømmer om at lave sociale events i Skagen i løbet af vinteren. Hun nævner ideer om kunst og cocktails, foredrag, livemusik, cocktailkurser eller lignende og har store ambitioner for at være med til at holde gang i bylivet og kulturen i Skagen uden for sæsonen, hvor hun håber på opbakning fra de lokale. Indtil videre nyder hun at sæsonen er ved at ebbe ud, og at der nu er tid til at snakke med kunderne og komme ind på livet af gæsterne på en anden måde. Det er også noget hun finder unikt ved Skagen, at restaurationsoplevelsen kan være mere intim og imødekommende, end hun har oplevet det andre steder.

Maria er en kvinde med mange bolde i luften og høje ambitioner for sig selv og sit liv. Hun elsker at få ideer og skabe nye koncepter, samtidig med at hun nyder livet i Skagen, som er en by, hun helt tydeligt har fået et stærkt bånd til. Både fordi hun kan nyde havet og stilheden, men også – fornemmer jeg – pga. den særlige nostalgi der er ved at vende tilbage til et sted, som man første gang forelskede sig i i sin tidlige ungdom. Netop der hvor livet måske er allermest spændende. Hvor man ikke aner hvad man vil med livet, og heller ikke behøver at bekymre sig om det, men man blot ved, at man kan nyde det lige nu og feste, arbejde og have det sjovt. Den følelse af nostalgi, tror jeg, at mange kan kende i sig selv.

Tekst og foto: Johanna Siiger Ejstrud