Plesners Badehotel vil gerne udvide med wellness

Plesners Badehotel vil gerne udvide med wellness

12. november 2023 - kl. 11:22 - af

Plesners Badehotel vil gerne udvide den eksisterende bygning med en bygning i samme Plesner stil, og ejeren, Henning Kjeldsen, har derfor ansøgt Frederikshavn Kommune om, at der igangsættes en ny planlægning, som skal muliggøre en udvidelse af hotellet.

I den nye bygning er det meningen at der skal laves et top moderne wellness på 700 m2. Ovenpå skal der laves ca 25 luksus værelser/suiter.

“Vi vil gerne sætte Plesners Badehotel på Danmarkskortet, og det håber vi på at kunne med denne udvidelse af hotellet. Vi er allerede i gang i det “gamle” Plesner, hvor håndværkerne er i gang med et stort gourmetkøkken. Hotellet bliver lukket ned den 1. december hvor alle værelserne får en totalrenovering, fortæller Henning Kjeldsen til SkagensAvis.dk.

I forbindelse med opførelsen af Maskinrummet, hvor der bliver mulighed for at holde møder og konferencer, er det i følge Henning Kjeldsen vigtigt at der er værelser til dem der deltager i konferencerne/møderne.

Sagen behandles politisk i Plan- og Miljøudvalget på udvalgets næste møde i morgen den 13. november.

“Jeg er selvfølgelig klar over, at det er en sag der kan tage en rum tid, men jeg håber, at Teknik og Miljø udvalget vender tommelfingeren opad, så vi kan komme videre med planerne, i samarbejde med Frederikshavn Kommune” slutter Henning Kjeldsen.

Forud for mødet indstiller kommunens Center for Teknik og Miljø, at der igangsættes planlægning for nyt kommuneplantillæg for projektafgrænsningen med en 4 ugers foroffentlighedsfase, og at administrationen anmoder ansøgeren om, at de nødvendige oplysninger til brug for for-offentlighedsfasen udarbejdes.

 

 

16 kommentarer til “Plesners Badehotel vil gerne udvide med wellness” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

16 kommentarer til “Plesners Badehotel vil gerne udvide med wellness”

  • Hennings udvidelse af hotel Plesner er en så flot forlængelse af det oprindelige hotel
    Lygten. Vi har Øst- & Vestbyse som helt fantastisk repræsentere det gamle Skagen.
    Stor respekt for de der vil udvikle Skagen.
    Godt gået og tak Henning.

  • Selvfølgelig betyder det noget hvis man forsøger at nedrive 5 bevaringsværdige Skagen-huse i dette område. Selvfølgelig betyder det noget hvis man ændre på en fredet bygning. Skagens sjæl er Skagens huse og deres historie. Hvis en person må nedrive 5 huse her og en anden person 10 huse der osv osv – så vil den sjæl med tiden forsvinde. Der er mange andre steder i Skagen hvor man kan bygge dette fine projekt, uden at man skal fjerne bevaringsværdige Skagen-huse.

  • Skulle vi nu ikke glæde os over at Henning skaber fremdrift og arbejdspladser i byen, som vi ikke har set i mange år.

    Kør en tur ud på Buttervej og se de enorme bygninger til lakseproduktion. Skagen Salmon er en ny gigantisk virksomhed uden lige.

    Cosmos bygger en ny stor hal ude på den nye havn.

    Vi har meget at glæde os over i Skagen for øjeblikket.

    Hennings hotelbyggeri er kun et komma i denne historie og skal derfor fremmes mest muligt.

    Det er en forskønnelse af byen på et højere plan, som nogen ikke forstår.

    MVH

    Poul

  • @Ole, indenfor postnummer 9990 er der 1370 bygninger der er kategoriseret bevaringsværdig, broderparten ligger i Østerby og Vesterby. Alle bygninger, over en vis alder, der er gule og har rødt tag er bevaringsværdig. Et par stykker fra eller til gør vist ingen skade. Plesner er fredet, ikke kun bevaringsværdig.

  • @ Poul, jeg mener projektet skal gentænkes, så der ikke skal nedrives hele 5 bevaringsværdige Skagen-huse. Plesner bør forblive et lille hyggeligt hotel, hvor man har respekt for historien, de små hyggelige veje og de omkringliggende huse. Husene man vil nedrive har høj bevaringsværdi og det skal selvfølgelig ikke godkendes.

  • Jens Vadet Poulsen

    Money talks
    Det er fraværet af overordnet planlægning og styring af udviklingen, der er problematisk

  • Jan @ og biler er ikke pæne i bybilledet

    Er debatten ikke kørt lidt af sporet ????

    Ole mener vist, at der skal stå 5 bevaringsværdige huse på parkeringspladsen

    Sandheden er at Henning har købt 12 huse til nedrivning for at få plads til det nye og meget spændende hotel.

    Kan vi ikke få en tegning i avisen, som viser det nye hotel med de mange parkeringspladser, så Jan og Ole kan sove trygt igen om natten.

    Det er ikke nødvendigt med flere borgermøder i Skagen.

    Det er Henning som betaler, og så må han vel også bestemme, hvordan hotellet skal se ud.

    MVH

    Poul

  • Håber det endelige projekt bliver meget mindre og så skal projektet selvfølgelig kunne planlægges uden at man skal nedrive hele 5 bevaringsværdige Skagen-huse

  • Der planlagt 60 parkeringspladser ifm. med byggeriet. Parkeringen er placeret bag byggeriet.

  • Holstvej er en meget trafikeret vej i forvejen.
    Husk parkeringskælder under den nye bygning og på havnen- VÆK fra midtbyen der i forvejen er trafikeret og biler er ikke pæne i bybilledet – lige bagved hotellet er midtbyen ( med 2 gallerier) hvor der gerne skal være færre og ikke flere biler. Der er i forvejen mange biler ved hotel petit

  • Et fantastisk projekt.
    Det vil være en forskønnelse af området.
    Har spist på Plesner flere gange i sommer, bare ok, vi kommer gerne igen.

  • Det ser ok ud. Men forstår ikke den ene bygning skal ligge helt ud og spærre fortovet

  • Mon der er underjordisk parkering?
    Forhåbentligt!
    Smertegrænsen er forlængst nået ift færdsel/parkering i og omkring Østerby.
    Hvorfor forholder man sig ikke til denne problematik?
    The answer is blowing in the windy.

  • Hvorfor skal det altid være så stort og voldsomt?.

  • Ejvind ladefoged

    Der ser ok ud

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Plesners Badehotel vil gerne udvide med wellness' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger