
Skallen pilles af et guldæg stykke for stykke….
9. december 2023 - kl. 6:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Jeg taler om Skagen Gigt- og Rygcenter.
Det er et kendt, at kvaliteten er høj på Gigt- og Rygcentret. Det er et guldæg af behandlingstilbud, vi har her i Skagen.
Hver gang der skal spares i regionen, er det sted i spil. Det seneste er, at weekendbemandingen fjernes om lørdagen. Patienterne vil fortsat kunne blive på centret hen over weekenden, men der vil ikke være personale til stede fra fredag aften til søndag eftermiddag, hvor evt. nye patienter tjekker ind.
Jeg ved godt, at der skal spares, men jeg vil gerne spille ind, at det bør defineres, hvad Skagen Gigt- og Rygcenter skal kunne fremover, inden der pilles stykke for stykke af guldægget, og det ligger amputeret tilbage.
Ps. Det handler jo også om arbejdspladser i Skagen. Dem skal vi passe på.
Susanne Venø.
Skawbo og byrådsmedlem for A.
6 kommentarer til “Skallen pilles af et guldæg stykke for stykke….” under annoncerne.
“Sundhedsområdet er regionens største driftsområde – og udgør ca. 90 procent af den samlede regionale økonomi. Hovedopgaverne er driften af de nordjyske hospitaler og levering af sygesikringsydelser.
Samlet set anvendes der ca. 13,9 mia. kr. i 2024.”
Sundhedsvæsnet er en stor butik.
Jeg tror at Gigt og Rygcenteret er sluppet meget billigt i denne situation, hvor udgifterne i Regionen er løbet løbsk.
Problemet med det nye regionshospital er fuldkommen ude af kontrol.
Regeringen må derfor træde til og betale for de mange fejltagelser.
Vi har reelt et fantastisk sundhedsvæsen, som vi skal passe på.
Vi sender milliarder til krigen i Ukraine, men skulle nok prioritere vores egen andegård før vi fører krig med Putin.
Fru Frederiksen ville meget gerne være generalsekretær i Nato. Det har kostet mange penge.
MVH
Poul
Konstaterer at kvinder fra liste A ynder at tale i meteorer 😏
Selvfølgelig skal vi beholde de få arbejdspladser byen, endnu, har udenfor turisme rådet.
HVORFOR HVORFOR HVORFOR
Hvorfor mener man at salamimetoden er den bedste løsning ?? Hvorfor mener man at besparelser er vejen frem ?? Hvorfor vil man ødelægge et ualmindeligt velfungerende sundhedstilbud ????
Hvorfor mener man at penge er mere værd end det HELE menneske ???
Hvorfor og hvordan kan man overfor personalet på SGR overhovedet forsvare at HVER gang der tales økonomi tages disse som gidsler ????
Hvorfor lade Excel ark gå frem for fornuft og sund tankegang ???
Jeg var oprindelig indstillet til indlæggelse på SGR i uge 15/2024 , indstillet til fleksjob og uden tvivl endt på dette inden indlæggelse .
GUDSKELOV blev jeg kontaktet og indlagt i uge 41/2023 , 3 uger som jeg vil beskrive som de bedste 3 uger i mit liv ..
Efter 5,5 år med hvad “lægerne udenfor SGR “ havde forsøgt flere operationer uden held og nu diagnosticeret som kronisk smertepatient med komplekse smerter i lænd.
NU er jeg udskrevet , på Søndag tager jeg min sidste smertestillende pille , er på vej tilbage på fuld tid (37 timer)
Dette kan jeg takke SGR og personalet for…
Ikke nogen ny operation , ikke noget nyt medicin , ikke noget uoverstigeligt krav om træning i flere timer dagligt, ikke noget “hokus pokus”
NEJ man så det HELE menneske , hørte det HELE menneske og lod det HELE menneske tage bestemmelse og ansvar for helbredelse ❤️
ALT dette er man godt på vej til at , for ussel mammon , ødelægge …
Jeg håber virkelig at der i regionen sidder nogle forstandige politikere som kan se det gode i SGR, som kan se at man IKKE kan tillade besparelser, IKKE kan forsvare besparelser og som IKKE kan stemme for serviceforringelser på SGR ..
Med håbet om en forstandig beslutning 🙏
Bedste hilsner
Ole Broberg
Stem som du plejer, og få mere af det samme.
Det er så trist at se og høre, hvordan man behandler et førhen velfungerende og overskudsgivende behandler sted. Rygcentret har det bedste ry,og har betydet en verden til forskel for mennesker med rygproblemer. Alle de spareøvelser man har lanceret gennem tiderne, alt lige fra sammenlægning med Frederikshavn , har vist sig at blive betydelig dyrere og meget helt forfærdeligt dårligere. I flæng kan nævnes,Service på rådhuset, politi, ambulance, psykiatrien, offentlig transport, dårligere arbejdsmiljø o.s.v. listen er lang og skræmmende. Jeg håber der er voksne tilstede til fremtidige afgørelser. Jeg håber man vil spare på analyser og projektmidler, der får vi ikke meget for pengene, der er sikkert mange andre gode penge at spare, det tør man bare ikke, for det er der ikke stemmer i. Kære politikere tag og giv ansvar, hav tillid til,at de ansatte godt kan tage gode og kloge beslutninger , en pakke behøver ikke diskuteres på så mange skriveborde så indholdet er blevet for gammelt, og ubrugeligt inden brug.
Endnu et eksempel på forkerte beslutninger der tages uden omtanke.