
Bedsteforældredag i Børnehaven Mattisborgen
12. december 2023 - kl. 6:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Mattisborgen:
Fredag d. 8. december, havde børnene i Mattisborgen inviteret til bedsteforældredag.
Rigtig mange bedsteforældre, enkelte oldeforældre og forældre til børn, der ikke har bedsteforældre i nærheden, mødte op.
Pædagogisk leder Margit Hansen bød velkommen, takkede for det store fremmøde og fortalte om dagens program.
Margit roste børnehavens forældreråd der til dagen, havde sørget for, at æbleskiverne var blevet sponseret af Rema 1000. (stor tak til Rema).
Dagen blev indledt med fællessang, ” På loftet sidder nissen”. Herefter blev lyset slukket og børnehavens ældste børn gik Lucia.
Der var lavet to kreative værksteder, hvor børn og bedsteforældre kunne lave en juledekoration eller lave flotte juletræer.
Der blev serveret kaffe, te, saft, æbleskiver og pebernødder. Og børnehaven summede af snak og hygge.
Tak til alle der var med til at gøre dagen hyggelig.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bedsteforældredag i Børnehaven Mattisborgen' til en bekendt