7Y på Skagen Skole har solgt 23.000 lodsedler

7Y på Skagen Skole havde forleden besøg af Michael Levin( øverst til højre) fra Lions Club Skagen.

7Y på Skagen Skole har solgt 23.000 lodsedler

15. december 2023 - kl. 8:52 - af

Eleverne fra 7Y på Skagen Skole har vist deres engagement ved at sælge en stor del af de 40.000 lodsedler, der var til salg i Lions Club Skagen’s store julelotteri. Indsatsen har ikke kun styrket klassefællesskabet, men har også resulteret i 15.000 kr til klassekassen.

Eleverne, der har solgt imponerende 23.000 lodsedler, blev torsdag formiddag belønnet for deres ihærdige indsats, da Michael Levin, kasserer i Lions Club Skagen, overrakte beviset på at pengene er sat ind på klassens konto. De resterende 17.000 lodsedler blev solgt fra Lions Club´s salgssteder i Skagen og Ålbæk. 

Overskuddet for julelotteriet forventes at ligge mellem imponerende 65.000 og 70.000 kr.

Pengene fra elevernes salg går, som skrevet, direkte til klassekassen, og pengene vil blive brugt i forbindelse med klassens lejrskole i 8. klasse. Eleverne i 7Y har allerede store drømme om at udforske en spændende storby et sted i Europa.

Lions Club Skagen har i mange år været en central aktør i lokalsamfundet, og det store julelotteri er en årlig begivenhed, der ikke kun bringer juleglæde, men også understøtter velgørenhedsarbejde på forskellige niveauer. Pengene, der genereres fra salget af lodsedler, går ubeskåret til Lions hjælpearbejde, der yder støtte til en række vigtige lokale og internationale projekter.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '7Y på Skagen Skole har solgt 23.000 lodsedler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger