
De rette opbevaringsmøbler kan gøre en stor forskel
18. december 2023 - kl. 17:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I hjemmet er opbevaring altid vigtigt at tænke på, især hvis man bor i en mindre bolig og dermed skal være lidt mere forsigtig med, hvad man bringer ind i den. Her findes der mange forskellige typer opbevaringsmøbler, der passer til forskellige behov og rum i hjemmet, som gennemgås her.
Kommoder og garderobeskabe
Kommoder formentligt det første, man tænker på, når det angår opbevaringsmøbler. Deres skuffer er ideelle til opbevaring af tøj, undertøj og andre personlige genstande, og de kan som altid placeres i soveværelser eller andre områder, hvor ekstra opbevaring er nødvendig.
Et alternativ til kommoder kan også være garderobeskabe, eftersom de også primært bruges til at opbevare tøj og sko. De kan indeholde hylder, stænger og skuffer for at organisere tøjet effektivt, hvilket på flere måder kan være en bedre løsning end en kommode, især hvis det er et indbygget garderobeskab.
Boghylder og reoler
opbevaringsmøbler og multifunktionalitet. Disse to koncepter er tit i spil, når det kommer til disse møbler. Boghylder og reoler er gode eksempler på sådanne møbler, da de er designet til at opbevare bøger, mens de også kan bruges til at vise dekorative genstande som billeder, vaser eller samleobjekter.
Opbevaringsbænke
Ligesom boghylder kan opbevaringsbænke også tjene en dobbelt funktion, da de kan anvendes som skoopbevaring og til at sidde på. De har ofte en lift-top eller skuffer under sædet til opbevaring af ting som sko, tæpper eller så meget andet.
TV-møbler og TV-borde
Det samme kan også siges om TV-møbler eller TV-borde. Disse møbler er designet specielt til at rumme TV’er og diverse tilbehør som spillekonsoller, dvd-afspillere og kabler via hylder og skabe. Derudover kan man vælge at bruge den ekstra plads til opbevaring af så meget andet, især hvis møblet har skabe til opbevaring.
Opbevaringskasser og kurve
Kasser og kurve er også altid alsidige opbevaringsløsninger, der kan bruges i hele hjemmet. De kan placeres på hylder, i skabe eller endda under senge for at organisere små ting, hvilket også gør det muligt at gemme flere ting væk, uden at det behøver at se rodet ud. Dette er især en fordel i mindre hjem, da ting nemmere kan ende med at fylde for meget. Her kan et eksempel være, at man i stedet for 20 bøger i en reol kun ser to kurve med bøger i.
Dermed er der nok med muligheder for den enkelte – det handler bare om at overveje grundigt, hvilke behov du har, når det kommer til opbevaring.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'De rette opbevaringsmøbler kan gøre en stor forskel' til en bekendt