
Byggesager er udvikling
21. december 2023 - kl. 8:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er stor interesse for at bygge. Lige fra nye virksomheder, der kommer til, tilbygninger til virksomheder, energianlæg som solceller, vindmøller og biogas, og der er byggeansøgninger på private boliger som carport og lignende.
Det er godt. Det er tegn på aktivitet og udvikling.
Derudover har vi også et arbejde i gang for midtbyplaner.
I plan- og miljøudvalget har vi lavet en prioriteringsrækkefølge. Det betyder, at byggeansøgninger til erhverv kommer først i bunken. Det valg har vi truffet, fordi det kan betyde flere arbejdpladser og fastholdelse af vores virksomheder her i kommunen.
Men borgernes ansøgninger behandles naturligvis også så hurtigt som muligt.
Gennem denne byrådsperiode har byrådet prioriteret en ekstra planlægger/byggesagsbehandler til midtbyplanområdet, og en ekstra til arbejdet med energiplanlægning og fra 1. januar yderligere to ansætte sagsbehandlere/planlæggere til byggesagsområdet.
Det gør vi netop, fordi vi vil udvikling.
Peter E. Nielsen, A
Formand Plan- og Miljøudvalget
En kommentar til “Byggesager er udvikling” under annoncerne.
Til Peter E. Nielsen
Byggeri er desværre ikke altid udvikling – det rigtige byggeri, indpasset og placeret korrekt er.
Byggeri kan være vækst men desværre ikke altid.
Nu kan du anvende juleferien til at tænke over det og et lille vink er måske udviklingen i Frederikshavn havn.
Rigtig god jul