Byrådet vedtager kommunens retning for de næste fire år

Byrådet vedtager kommunens retning for de næste fire år

21. december 2023 - kl. 8:46 - af

Onsdag aften vedtog byrådet Frederikshavn Kommunes planstrategi for 2024-2027.

Onsdag aften vedtog byrådet Frederikshavn Kommunes såkaldte planstrategi ”Muligheder for vækst – muligheder for mennesker”, som dækker årene 2024-2027. Planstrategien sætter retningen for byrådets arbejde med kommunens udvikling.

– Planstrategien er vores politiske kompas for udviklingen af vores kommune. Vi fastholder retningen fra seneste planstrategi, dog med enkelte justeringer, fordi vi fortsat ser muligheder for vækst og muligheder for mennesker. Det er udviklingens rygrad, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Alle kommuner skal udarbejde sådan en strategi hvert fjerde år. Det er lovpligtigt. I Frederikshavn Kommune består planstrategien af flere dele:

Muligheder for vækst

Kommunens planstrategi fokuserer på fire vækstspor, som består af det maritime, det grønne (energi og recycling), turisme og oplevelser og fødevarer. Derudover nævner den også de tre perspektiver ’En del af verden’, ’Et bæredygtigt ansvar’ og ’En kommune, mange kræfter’, som er det filter, alle kommunens indsatser skal ses igennem.

Muligheder for mennesker

Muligheder for mennesker i Frederikshavn Kommune skal udvikles gennem de fire temaer; liv, arbejdskraft, byer og uddannelse.

– Vi vil og skal være flere i vores kommune. Vi ved, at intet kommer af sig selv, og derfor skal vi i fællesskab understøtte den bevægelse, der allerede er i gang i forhold til liv, arbejdskraft, byer og uddannelse, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Planstrategien har været i offentlig høring i en periode på knap tre måneder fra juli til september i år, og efterfølgende er den rettet til ud fra relevante høringsforslag.

Du kan se planstrategien her.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byrådet vedtager kommunens retning for de næste fire år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger