
Afdelingsdirektør/privatkunder i Sparekassen Danmark, Rasmus Rump Rasmussen, overrækker checken på 50.000 til Jens Sømand, medlem af SIKs sponsorudvalg. Rasmus overrakte checken på vegne af Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel.
Ny legeplads på stadion
30. december 2023 - kl. 8:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Idræts Klub har igennem længere tid manglet en legeplads efter den gamle blev skrottet.
Klubben har været igennem et længere stykke arbejde og har nu fået opført en super legeplads med hjælp fra lokale sponsorer:
Sparekassen Danmark fondene – 50.000kr
Lions Skagen Anna Ancher i forbindelse med deres 20 års jubilæum 10.000kr
Lions Skagen herre klubben – 10.000kr
SIK’s Venner – donationen blev givet i forbindelse med klubbens 75 års jubilæum – 75.000kr
Det er håbet, fra Skagen Idræt Klubs side, at det giver hele familien en bedre oplevelse af at være på stadion. At der er noget til alle i familien, samt hvis der er behov for et lille afbræk fra fodbolden.
Legepladsen er selvfølgelig åben for alle der har lyst til at bruge den – uanset om man er medlem i SIK eller ej. Derfor håber man i SIK at byens dagplejere, vuggestuer og børnehaver har lyst til at benytte den hvis de skal på tur.
SIK glæder sig til at se legepladsen bliver taget i brug.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny legeplads på stadion' til en bekendt