Samme antal udkald i 2023 som i 2022

Gruppebillede af de fremmødte brandmænd, tidligere brandmænd, ambulancefolk og en enkelt borgmester.

Samme antal udkald i 2023 som i 2022

1. januar 2024 - kl. 11:26 - af

Traditionen tro holdt de lokale deltidsbrandmænd nytårsparade på årets sidste dag, og i år var naturligvis ingen undtagelse. Stationsleder, Henrik Kristensen, holdt, også traditionen tro, tale. I den konstaterer Henrik at der i 2023 har været lige så mange udkald i år som sidste år, nemlig 54.

Henriks tale: Traditionen tro har jeg været ved at se lidt på hvordan året er gået lokalt.

Først synes jeg vi skal nyde at vi nu langt om længe har fået dette lokale til brug ved brandøvelser og andre arrangementer fremover. Det bliver spændende om der kommer nogle nye initiativer til hvad vi også kan bruge lokalet til. Stor tak til Stefan og andre der har givet et nap med så vi kunne få det klart til i dag.

 På personale har vi desværre måtte sige farvel til 5 brandmænd/ kvinder. En havde desværre ikke timer nok i døgnet til arbejde, renovering af et hus på Mors og så også passe jobbet som brandmand/dame person. Så var der en der flyttede til Hulsig og vores dagbrandmand flyttede arbejde til Sindal og kunne derfor ikke længere opretholde tidskravet på de 5 minutter. Hvad der drager så meget i Sindal er jeg lidt i tvivl om, for i september flyttede en anden brandmand også til Sindal. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til dem for deres indsats og skulle de få tid eller flytte tilbage er de velkomne igen. Det er blevet til en enkelt ny brandmand nemlig Mathias som her den 1 / 12 blev en del af Skagen brandvæsen. Allerede i januar måned tager han afsted på de første kurser så han kan blive uddannet som brandmand. Vi glæder os og håber vi i mange år kan gøre brug af dig Mathias. Rigtig hjertelig velkommen til dig

Vi har indtil nu haft 54 udkald.

Ud af disse er de 30 udkald til Automatiske brandalarmerings anlæg i byen i daglig tale ABA alarmer. Der er desværre flere genganger med fejlalarmer der kunne være undgået, men også nogle af alarmerne der viste at disse anlæg virkede efter hensigten.

Ålbæk har også haft mange udkald i år og dette har smittet af på vores statistik Rent faktisk har det  betydet at vi 7 gange har sendt tankvogn til assistance i Ålbæk.

Der har også været speciel opgaver som vi har løst sammen med ambulance folkene. Det både med transport af tunge personer der skal hjælpes ned af trapper og også hjælp til person der var fastklemte. Jeg vil gerne takke ambulance redder og paramediciner for et godt samarbejde og en god stemning på stationen.

Har der så været nogle specielle udkald i år.

Der er nok tre som jeg synes jeg vil fremhæve i dag. Vi havde en skovmaskine som brændte inde i skoven men som med en hurtig indsats blev bremset så den ikke udviklede sig til en storbrand men begrænset til maskine og nogle m2 græs og 12 dunke skum måtte der til for at slukke den. Havde der været mere vind var den gået i træerne og så havde vi stået med en hel anden brand.

Vi havde i år en af de tørreste for sommer og der blev lavet afbrændingsforbud i hele Nordjylland. Midt i perioden fik vi melding om brand i skoven tæt på Jernbanen. Et elskab havde sprunget lågen væk under den ekstreme varme og ilden var begyndt at bredde sig. En hurtig indsats fik begrænset ilden så den ikke løb ind i skoven men kun løb i græsset og blev hurtigt bragt under kontrol. En stor ros til jer alle for endnu engang at være beslutsomme og hurtige og fik den under kontrol så hurtigt. Rigtig godt gået.

Det sidste udkald var en aften hvor det pludselig kom en melding om gaslugt på et plejehjem i Skagen. Dette blev starten på en større indsats med hjælp fra både styrelsen i Thisted og Herning samt politi og 2 indsatsledere. Heldigvis skete uheldet om natten og det blev ikke til den store katastrofe som men hele tiden frygtede. Men en af de største indsatser jeg kan mindes.

2023 blev også året hvor NOBR kom med sin nye operative drift plan. Dette vil på sigt betyde at vi må sige farvel til lifttenderen. Om der kommer noget i stedet, må vi afvente for vi vil komme til at mangle de 500 m slange den kan køre ud med, i de situationer hvor det er dybt inde i ellers ufremkommeligt område at det brænder. Og vi må sige at de to brande jeg før omtalte begge kunne have gavn af vores lift tender.

Som noget positivt vil vi i løbet af de kommende år blive uddannet i skibsbrand. Allerede nu er der et forslag til uddannelsen til behandling i NOBR bestyrelse, så nu må vi vente og se om det bliver det oplæg man vil rulle uddannelsen ud efter.

Alt i alt må man sige det er en spændende tid vi kigger ind i og jeg vil gerne her til slut sige jer alle tak for indsatsen i det forgangne år og ønske jer alle et rigtig godt nytår og håbe på at i alle fortsætte med den gode indsats som i har kendetegnet 2023.

 

Skulle du have en drøm om at blive brandmand, så se mere her

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samme antal udkald i 2023 som i 2022' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger