En kongefest

En kongefest

17. januar 2024 - kl. 8:15 - af

Hele sidste uge stod i forberedelsens tegn i Pilekrattet. Hele vores lille børnhave-rige var på den anden ende. Vi forberedte den store fest, som vi havde besluttet at holde, når vi havde fået en ny konge – Kong Frederik den 10. Pilekrattet har summet af liv og foretagsomhed sidste uge.

Der har hængt skønne fotos af den abdicerende dronning Magrethe og den kommende konge kronprins Frederik rundt omkring på væggene – vi har snakket meget om, hvad der skulle ske, hvem Frederik er, kigget billeder af ham og familien, snakket om mange forskellige royale temaer.

Børnene har også været i det kreative hjørne og har fået lavet smukke kongekroner, elefantordner og medaljer, der er blevet malet i deres kongebøger, og Pilekrattet er dag for dag blevet mere og mere udsmykket.

I dag mandag den 15. januar kulminerede det i den skønneste fest. Alle børn kom i deres stiveste puds med prinsessekjoler, skjorter og slips, og alle så de helt eventyrlige ud.

Køkkenet har forberedt et kongeligt taffel med børnechampagne, kongelige frugt og grøntspyd, knas og en frokost med kongehorn og kongesnegle og med hjemmebagte kongekager til dessert.

Der blev også danset kongedanse og kongen blev hyldet med flag og høje hurra råb, mens vi sammen genså øjeblikket hvor Kong Frederik trådte ud på balkonen og blev hyldet af Danmark og af os .

Det var en dejlig børnehavedag, og vi fik lært en masse forskellige ting omkring vores monarki og kongefamilie.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En kongefest' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger