Stor opbakning til forældremødet i Børnehuset Trindelvej

Stor opbakning til forældremødet i Børnehuset Trindelvej

24. januar 2024 - kl. 9:17 - af

Torsdag d 18. januar sidst på eftermiddagen mødte ekstra mange forældre op til forældremødet i Børnehuset Trindelvej. Forældrene blev mødt af duften af mad, fra det nye køkken hvor Mette Bagterp fra ”Fru Hansens Kælder” stod og anrettede smagsprøver.

Grunden til, at ”Fru Hansens kælder” skulle deltage i forældremødet er, at der i 2023 blev stemt ja til en forælder betalt frokostordning, som betyder, at der dagligt skal serveres et sundt frokostmåltid i børnehaven.

Forældrene blev præsenteret for nogle af de lækre retter, som deres børn fra d. 1. februar vil få serveret og torsdag stod menuen på fiskefrikadeller, rødkålssalat, couscous, gnavegrønt, brød og grøntsagskarrygryde. ”Fru Hansens kælder” står for økologisk institutionsmad i 231 institutioner i Danmark og på forældremødet fortalte Mette om erfaringer, konceptet og forældrene fik mulighed for at stille spørgsmål.

Udover frokostordningen bød forældremødet også på Børnehusets årshjul for 2024. ”FRI FOR MOBBERI” vil blive et gennemgående tema for året, både i vuggestuen og i børnehaven, i arbejdet med det gode børnefællesskab, børnesyn og børneperspektiv. Fri for mobberi er et program, der er udviklet af Mary Fonden og Red Barnet, som bygger på de 4 grundværdier tolerance, respekt, omsorg og mod. Børnehuset Trindelvej har valgt at sende 4 pædagoger på instruktørkursus, så børn, forældre og det øvrige personale kan få det bedst mulige udgangspunkt for at samarbejde om antimobbeprogrammet.

Det pædagogiske personale fortalte om de aktiviteter, der foregår i Børnehuset Trindelvej og tankerne bag. Der er flere spændende temauger planlagt, samtidig med at husets traditioner også bliver husket.

Henriette som er en del af forældrerådet, fortalte om forældrerådets arbejde og indflydelse på børnenes liv i institutionerne i Frederikshavn kommune. Dette gjorde hun så godt, at der var nye forældre som ønskede at blive en del af forældrerådet.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor opbakning til forældremødet i Børnehuset Trindelvej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger