Skagen OperaBio: La Boheme 5. februar kl. 19

26. januar 2024 - kl. 6:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Hvem er jeg? Jeg er en digter. Hvad skal jeg gøre? Jeg skriver og hvordan kan jeg leve? 
Siger Rodolfo, 1.akt. – Med sin opera om et bohémeliv giver Puccini os en hjerteskærende kærlighedshistorie og noget af den smukkeste musik i operaens historie. 
For at markere 125-året for premieren i Torino den 1. februar 1896 fejrede Teatro Regio 2021 Puccinis mest populære opera med en ekstraordinær iscenesættelse i de historiske kostumer og kulisser designet af Adolf Hohenstein. D’herrer Paolo Gavazzeni og Piero Maranghi iscenesætter så elegant og overdådigt, at man ønsker, at deres arbejde må nå ind i evigheden. 
Connessi all’opera skrev: “Forestillingen er levende og formår at indfange de ægte følelser af poesi og gengive den stemningsfulde atmosfære af det oprindelige kunstværk.
Ingen har bedre beskrevet de halvt udsultede, kæmpende kunstnere end forfatteren H. Mugger i hans “La Vie de Boheme” udgivet 1851. Kunstnere klar til at brænde et manuskript for at forsøge at holde varmen. I en tid med triumferende borgerlig materialisme drømmer de om en anden tilværelse. Man sidder tilbage med den fornemmelse, at forfatteren selv har oplevet det.

La Boheme – handlingen
Tid: Omkring 1830
Sted: Paris

Stykket handler om syersken Mimì og digteren Rodolfos kærlighed. De bliver næsten med det samme forelsket, men Rodolfo vil forlade Mimì på grund af hendes flirten. Da Mimì bliver dødssyg, føler Rodolfo sig skyldig, da deres liv sammen har forværret hendes tilstand. De genforenes for et kort øjeblik, før Mimi udånder.


Første akt
Marcello er ved at male, mens Rodolfo stirrer ud af vinduet. For at holde varmen på deres kvistværelse i Paris brænder Rodolfo manuskriptet til sit drama. Filosoffen Colline kommer ind rystende af kulde og brokker sig over ikke at kunne pantsætte nogle bøger. Musikeren Schaunard kommer så med mad, brænde, vin, cigarer og penge og forklarer, at han har fået arbejde for en excentrisk engelsk gentleman. De andre lytter næppe til hans historie, mens de kaster sig over maden. Schaunard afbryder dem og erklærer, at de alle skal fejre hans held ved at spise middag på Cafe Momus her, juleaften.
Mens de drikker, kommer husværten Benoît for at opkræve husleje. De smigrer ham og byder ham på et glas eller to. I sin fuldskab fortæller han om sine kærlighedseventyr, men da han kommer for skade at røbe, at han er gift, smider de ham ud – uden at give ham lejen – i foregiven forargelse. De deler pengene mellem sig før deres lystige aften i latinerkvarteret.
De øvrige bohèmer går, mens Rodolfo sidder alene tilbage for at afslutte en artikel; han lover at komme snart. Det banker på døren, og Mimì, en syerske, der også bor i bygningen, kommer ind. Hendes lys er blæst ud, og hun har ingen tændstikker; hun beder Rodolfo om at tænde det. Hun takker ham, men kommer tilbage et øjeblik efter og siger, at hun har tabt sin nøgle. Begge deres lys går ud, og de snubler i mørket. Rodolfo, der er ivrig efter at være sammen med Mimì, finder nøglen og gemmer den i lommen, og lader som om, at han ikke kan finde den. Rodolfo og Mimì fortæller hinanden om sig selv. De ventende venner kalder utålmodigt på Rodolfo; han foreslår hende at blive hjemme, men hun vil gerne med. Da de går, giver de deres nyfundne kærlighed udtryk.


Anden akt
Mange mennesker går rundt blandt gadesælgere i latinerkvarteret, der falbyder deres varer. Vennerne kommer glade ind; Rodolfo køber en kyse til Mimi. Pariserne sladrer med vennerne og handler, mens børnene plager legetøjssælgeren Parpignol om at vise sine varer frem. Vennerne går ind på Cafe Momus.
Mens de spiser, kommer Musetta med sin rige, noget ældre beundrer, notar Alcindoro, som hun taler til, som var han en skødehund. Det er klart, at hun er træt af ham. Hun håber at genvinde Marcellos opmærksomhed. Marcello brænder af jalousi. For at slippe af med Alcindoro, foregiver Musetta, at hendes sko strammer, og sender ham til skomageren med den. Musetta og Marcello falder i hinandens arme og forsones. Vennnerne får regningen og ser, at Schaunards penge ikke rækker til. Musetta får Alcindoro til at betale, hvorefter Marcello og Colline bærer hende på skuldrene under de omkringsståendes applaus. Da alle er gået, kommer Alcindoro med skoen, hvorpå tjeneren rækker ham regningen. Alcindoro ser lamslået på beløbet og synker så ned i en stol.

Tredje akt
Ved byporten er bønderne på vej ind i byen forbi tolden. Blandt dem er Mimì, der hoster voldsomt. Hun prøver at finde Marcello, der bor på en lille beværtning i nærheden, hvor han maler skilte for værten. Hun fortæller ham om sit hårde liv med Rodolfo, der har forladt hende samme aften. Marcello fortæller hende, at Rodolfo sover, men han vågner og kommer ud for at se efter Marcello. Mimì gemmer sig og hører Rodolfo fortælle Marcello, at han forlod hende på grund af hendes koketteri, men til sidst indrømmer han, at han frygter, at hun langsomt er ved at bukke under for sygdom. I sin fattigdom kan Rodolfo ikke gøre meget for at hjælpe Mimì og håber, at hans foregivne uvenlighed vil få hende til at søge en mere velhavende elsker. Af venlighed mod Mimì forsøger Marcello at lukke munden på ham, men hun har hørt det hele fra sit skjul. Hendes hoste afslører hende, og Rodolfo og Mimì mindes deres kærlighed. De vil skilles i mindelighed, men deres kærlighed er for stærk. De enes om at blive sammen til foråret. I mellemtiden har Marcello sluttet sig til Musetta, og de skændes allerede voldsomt.

Fjerde akt
Tilbage på kvisten er Marcello og Rodolfo i gang med arbejdet, mens de begræder tabet af deres respektive elskede. Schaunard og Colline kommer med en meget spartansk middag, og de lader alle som om, der er rigeligt, og de danser og synger. Musetta kommer og fortæller, at Mimì, der fandt en velhavende vicomte efter at have forladt Rodolfo i foråret, har forladt ham. Musetta har set hende gå dødssyg omkring i gaderne, og har derfor taget hende med. Mimì, der er helt udtæret og bleg, hjælpes ned i en stol. Musetta og Marcello går ud for at sælge Musettas øreringe for at købe medicin, og Colline går ud for at pantsætte sin frakke. Schaunard forsvinder på Collines opfordring for at give Mimì og Rodolfo tid sammen. De er alene tilbage og mindes deres tidligere lykke. De genoplever deres første møde i erindringen: lysene, den tabte nøgle og den lyserøde kyse, som Rodolfo gav hende, og som han har gemt til erindring om deres kærlighed. De andre har købt medicin og en muffe, der kan varme Mimìs kolde hænder. De fortæller Rodolfo, at de har tilkaldt en læge. Men det er for sent! Mimì besvimer, og mens Musetta beder en bøn, dør hun. Rodolfo græder utrøsteligt, da det går op for ham.



Skagen OperaBio er et samarbejde mellem Skagen Bio og Kulturhus Kappelborg.

OPERA: Puccini, “La Bohéme” Teatro Regio, 2021. 

Skagen OperaBio. 

Mandag d. 5. februar kl. 19 

Kort introduktion før forestillingen