Naturstyrelsen vil bytte en ejendom i Gl. Skagen med kommunen

Naturstyrelsen vil bytte en ejendom i Gl. Skagen med kommunen

28. januar 2024 - kl. 9:01 - af

Økonomiudvalget har på udvalgets seneste møde drøftet en henvendelse fra Naturstyrelsen, som gerne vil bytte ejendommen Kikkerbakken 5 i Skagen med en anden ejendom i Gl. Skagen.

Naturstyrelsen spørger, om kommunen vil erhverve ejendommen i Gl. Skagen. Ejendommen er arveløs, og styrelsen kan overtage den vederlagsfrit fra dødsboet.

Naturstyrelsen ønsker ikke at eje små isolerede ejendomme og foreslår, at der foretages et mageskifte, så styrelsen i stedet erhverver en anden tilsvarende, kommunal ejendom i nærheden af styrelsens ejendomme. Kommunen ejer i forvejen matrikler, der grænser op til ejendommen.

Kikkerbakken 5 er på 4.690 m2, og på arealet ligger en meget benyttet trampet sti til Sømærket i Gl. Skagen. På ejendommen ligger en fredet bygning fra 1825 på 130 m2 (en ladebygning til naboejendommen Søibergs Gård).

Ved køb af ejendommen kan kommunen sikre, at stien til Sømærket ikke afspærres, og at der ikke sættes skilte og lignende op på arealet. Den fredede bygning vurderes der ikke noget kommunalt formål med at eje.

Kommunens Center for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet, at kommunen foretager et mageskifte mellem Kikkerbakken 5 og tilsvarende kommunalt areal, samt at efter erhvervelse af ejendommen udbydes den fredede bygning til salg.

Økonomiudvalget godkendte denne indstilling.

 

Tekst: Per Rye

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Naturstyrelsen vil bytte en ejendom i Gl. Skagen med kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger