Ældrerådets årsberetning 2023 er klar

Ældrerådets årsberetning 2023 er klar

2. februar 2024 - kl. 9:38 - af

Forord af Hanne Andersen, formand for Ældrerådet i Frederikshavn Kommune:

Det er ingen hemmelighed, at kommunerne landet over er trængte på økonomien. Det gælder også Frederikshavn Kommune, som i 2023 har måttet foretage besparelser. Desværre også indenfor ældreområdet. Besparelserne vil smitte af på den velfærd, borgerne mærker. Det finder vi i Ældrerådet kritisabelt.

MEN! Vi er dog også klar over, at både byrådspolitikerne og kommunen målrettet arbejder for at finde frem til nye løsninger, som kan bidrage til besparelserne, uden at det går ud over kvaliteten af den velfærd, de ældre møder. I 2023 er vi i Ældrerådet blevet præsenteret for nogle af disse indsatser. For eksempel projektet DigiRehab, som blev afprøvet hos en række borgere i 2023. Indsatsen har til formål at øge ældre borgeres livskvalitet, og gøre dem mere selvhjulpne. Det er positivt.

I Ældrerådet har vi i løbet af 2023 beskæftiget os med de ældre borgeres boligsituation her i kommunen. I foråret igangsatte vi en spørgeskemaundersøgelse for folk på 60+, som løb til efteråret. Her spurgte vi bl.a. om, hvad deres ønskebolig i fremtiden er.  Det blev tydeligt for os, at udvalget af boformer for ældre er mangelfuldt i Frederikshavn Kommune.

Derfor vil vi i 2024 præsentere undersøgelsen for Social- og Sundhedsudvalget. Vi håber, at det kan skabe grobund for en diskussion om en ny ældreboligstrategi, og om hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for, at man som ældre kan leve det liv, man ønsker. Det vil ikke blot komme den enkelte ældre til gavn, men også kommunens økonomi, da øget livskvalitet fører mere selvhjulpenhed med sig.

Til slut vil jeg på vegne af Ældrerådet takke forvaltningerne og politikerne i byrådet for samarbejdet i det forgangne år. Vi ser frem til arbejdet i 2024.

Se årsberetningen her

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældrerådets årsberetning 2023 er klar' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger