Skagen Ønskeengel kan nu hjælpe på andre tider af året end i julen

Skagen Ønskeengel kan nu hjælpe på andre tider af året end i julen

7. februar 2024 - kl. 7:47 - af

Ønskeenglen opfordrer til at man nu kan søge om hjælp til f.eks. afholdelse af konfirmation eller andre større begivenheder, hvor det kan være svært at få økonomien til at slå til.

Ønskeenglen har i løbet af de sidste år modtaget donationer og solgt engle, hvilket nu gør det muligt at der kan hjælpes til mere end julen.

Kender du nogen som har brug for en økonomisk håndsrækning, så er du velkommen til at formidle en henvendelse til Skagen Ønskeengel. Donationen kan være til konfirmation, fødselsdag eller anden særlig begivenhed, hvor familien har brug for hjælp til at barnet får en god oplevelse.

Skagen Ønskeengel giver til alle, uanset religion, men giver kun til formål, hvor det ikke er muligt at søge andre steder.

Vi har fortsat fokus på at det er børn til og med 18 år der får gavn af donationen. Det er til familier der er bosiddende i Skagen, Hulsig eller Ålbæk.

Skagen Ønskeengel er et privat humanitærprojekt, målrettet børn og unge i Skagen og Aalbæk.  Skagen Ønskeengel har eksisteret siden 2015 og bag projektet står lokale aktører: Susanne Nielsen, Ulla Egholm, Lone Stig, Inge Callesen og Lene Kappelborg.

For at komme i betragtning skal man udfylde et ansøgningsskema, som kan tilsendes via mail. Skriv til Skagen@ønskeengel.dk og få tilsendt skema.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Ønskeengel kan nu hjælpe på andre tider af året end i julen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger