Skawboerne er involverede i byens udvikling

Skawboerne er involverede i byens udvikling

9. februar 2024 - kl. 8:27 - af

Skagen Byting afholdte i går, med stor succes, jubilæumsfejringen af Skagens købstadsstatus i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Arrangementet samlede hele 24 af Skagens engagerede foreninger for at fejre byens rige historie og styrke fællesskabet.

Formanden for Skagen Byting, Ole Bjerg Lauritzen, udtrykte, “Der findes ikke noget som Skagen i Danmark. Men derfor kan vi godt blive endnu bedre til at være Skawboere, og det sker bedst i fællesskab. Vi udvikler bedst Skagen sammen.” Initiativet blev taget for at fremme samarbejdet og styrke båndene mellem byens forskellige foreninger og klubber.

Under fejringen i Kultur- og Fritidscenteret præsenterede de 24 foreninger, herunder Skagen Havkajak Klub, Skagen Marineforening, Kappelborgs Venner og mange flere, deres aktiviteter og bidrag til byens mangfoldige liv. Bandet Noe og Jørgensen stod for underholdningen, mens Claus Bruun fra Skagen Lokal Historisk forening delte spændende historier om Skagen som købstad.

Skagen Byting har skabt en stærk tradition med jubilæumsfejringen, der nu vil blive gentaget årligt. Bytinget har også planlagt andre kommende aktiviteter som Grundlovsfest, “Skagen i dag og fremtiden” og debatmøder med politikere og erhvervslivet for at sikre, at Skawboerne fortsat er involverede i byens udvikling.

Arrangementet tiltrak en imponerende opbakning fra Skawboerne, og entréen var gratis for alle interesserede. Skagen Byting fortsætter med at være et talerør for byens udvikling og et bindeled mellem forskellige foreninger og myndigheder i området.

Foreninger, som deltog til købstadsjubilæet: 

Dansk Handicap Forbund

By og Land

Egnsspilsforeningen

Gigtforeningen

Kappelborgs Venner

Guldmajssøens Venner

Natteravnene

SIM (Samvær, Idræt, Motion)

Skagen Byting

Skagen Biografforening

Skagen Cross Club

Skagen Frimærkeklub

Skagen Møntsamlerforening

Skagen Havkajak Klub

Skagen Håndbold Klub

SIK

Skagen Lions Club

Skagen Lokalhistoriske Forening

Skagen Marineforening

Skagen Musik- og Teaterforening

Skagen Svømmeklub

Skagen Tennis- og Padelklub

Skagen Festival

Folkeuniversitet Skagen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skawboerne er involverede i byens udvikling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger