Jeg venter gerne på DIT SVAR BORGMESTER

Jeg venter gerne på DIT SVAR BORGMESTER

11. februar 2024 - kl. 8:51 - af

Man skal værne om sin fritid og ferie. Derfor er det fuldt forståeligt, du har valgt at holde en velfortjent ferie. Giv dig derfor bare god tid til at svare mig.

Den Fungerende Borgmester har nemlig tilsyneladende ikke helt forstået mit spørgsmål, som i al sin enkelhed drejer sig om, hvad Frederikshavn Kommunalbestyrelse aktivt har gjort for at undersøge muligheden for energiøer – på baggrund af min inspiration omkring disse med placering, både på den svenske og danske side af territorialgrænsen?

Har Frederikshavn Kommune for eksempel haft kontakt til European Energy eller andre om anlæggelse af en vindmøllepark og landføring af strøm til Skagen?

Man sidder vel ikke på hænderne og venter på, andre skal kontakte Frederikshavn Kommunalbestyrelse?

————–  Så mit spørgsmål helt enkelt:  —————

Samarbejdet omkring energiøer med kabelføring til både Sverige og Skagen vil selvsagt optimere både forsyningssikkerheden og reducere prisen på grøn/vedvarende energi i begge lande. Til gavn for både industrien og den enkelte forbruger!

Derfor kære Borgmester: Hvad er status på min inspiration til Frederikshavn Byråd?

Med venlig hilsen

Jens Ove Bagterp

 

6 kommentarer til “Jeg venter gerne på DIT SVAR BORGMESTER” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Jeg venter gerne på DIT SVAR BORGMESTER”

  • Hej Jens Ove

    Jeg har ikke nogen data for elforbruget hos FF. Det kunne lige så godt have været en hvilken som helst anden virksomhed med et stort energibehov.
    Den energi vi er i stand til at lagre, fungerer ikke i de størrelsesforhold.
    Der er meget langt fra batteriet i din mobiltelefon og evnen til at forsyne et land.
    Der bliver forsket i emnet, men det har der været gjort i >100 år, og vi er ikke i nærheden af nogen teknologi, som kan holde den form for energi.
    Det er helt ude i hampen at basere så meget på teknologier, som ingen kan sige hvornår vi får, eller om vi nogensinde får dem. Man siger at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt. Det er i højeste grad det vi gør her.
    Jeg joker i bunden af mit sidste indlæg om batterier på havnen, men hvad er mindre sjovt, er at velmenende, men uvidende folk presser vores omend endnu mere uvidende politikere til at køre ud ad den grønne tangent. Birgit har gennem mange artikler her, og på andre sider, vist at hun ikke har nogen idé om hvad hun taler om. For hende, og andre politikere, handler det hele udelukkende om at kaste med populære buzz-words (vedvarende energi, power to X, …), og håbe på at folk ikke går op i hvad der rent faktisk er muligt.
    Det jeg reagerer på, er at du forsøger at sælge møllerne med den begrundelse at det giver forsyningssikkerhed, og lavere priser. Det passer simpelthen ikke, som jeg håber at du nu forstår.
    Det får så desværre hele dit argument til at falde til jorden, da projektet ikke vil hjælpe hverken industrien eller den enkelte forbruger. Prisen på el falder jo heller ikke i takt med at vi bygger flere og flere vindmøller.
    Jeg er helt sikker på at du gør alt i den bedste mening, men vejen til helvede er brolagt med gode intentioner.
    Rigtig god weekend til dig også 😊

  • Jens Ove Bagterp

    Hej Karsten Bjarne.
    Jeg har sikkert været uklar i min beskrivelse af energioplagring hos Skagen Varmeværk. Det handler kun om Skagen Varmeværks håndtering heraf til gavn for både os private og industrielle forbrugere. Intet i relation til FF Skagen.

    Til gengæld synes du at have stor indsigt i FF Skagens el-forbrug. Det vil jeg opfordre dig til at dele med læserne, så de kan få et indblik i kompleksiteten for energiforsyning.

    Du ønskes en god weekend.

  • Hej Jens Ove

    De to lagertankes energikapacitet, hvis de har mulighed for at gøre den elektrisk, vil sikkert kunne holde FF kørende i nogle få sekunder.
    Der er utopi at tro at vi på nogen måde er i nærheden af at være i stand til at have den form for energi lagret, som skal til at drive en by, en landsdel eller et land.
    Derfor skal der for hver eneste vindmøllepark og solcellepark være 100% kapacitet fra kraftværker (atom-, gas-, kul-, …) til rådighed altid. Det kommer vi desværre bare ikke uden om.
    Du forstår måske forsyningssikkerhed anderledes?

    Vi kan jo høre havnen hvorfor de ikke bare kører et batteri ned på kajen når cruise-skibene kommer, så vi kan slippe for den os 🙂

  • Jens Ove Bagterp

    Hej Karsten Bjarn.
    Tak for din kommentar, som jeg vil forsøge at besvare efter bedste evne.
    Omkring backup sidder du sikkert allerede med løsningen i hånden. Din mobils batteri er en backup, som med jævne mellemrum skal lades op for at afgive energi efterfølgende. Powerbanks i storskala er allerede kendt teknologi, som Skagen Havn allerede er bekendt med (og måske bruger).
    Jeg vil tro, du ikke har været med fra starten, så her er et link hertil: https://www.skagensavis.dk/2024/02/07/laeserbrev-borgmester-hvad-er-status-paa-min-inspiration.html . Det forklarer forhåbentlig min inspiration til Frederikshavn Byråd. Ellers vender du tilbage.
    Lagring af energi er velkendt hos vores lokale Skagen Varmeværk. De køber el, når den er billig og bruger varmepumper og el-kedel til opvarmning og lagring i 2 lagertanke.
    Modsat starter de gasmotorerne op og producerer energi til lagring samt sælger el, når den er dyr (timepriser). Der er en meget forenklet forklaring, men netop derfor har vi fjernvarmeforbrugere en meget favorabel pris i forhold til mange fjernvarmeværker sydpå.
    Jeg vil tro det princip forklarer, hvordan det gavner både industri og den enkelte borger.

  • Hej Jens Ove

    Vindmøller giver ikke forsyningssikkerhed. Tvært imod er man nødt til altid at have 100% backup for “grøn/vedvarende energi”, som du så flot kalder det.
    Det er derfor svært at se hvordan det gavner hverken industri eller enkelte borgere?

  • Gitte Molly Salomonsen

    vores borgmester har ferie men jeg stillet spørgmålet og hun er i gang

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jeg venter gerne på DIT SVAR BORGMESTER' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger