DIT ”SVAR” var ikke noget svar BORGMESTER

DIT ”SVAR” var ikke noget svar BORGMESTER

17. februar 2024 - kl. 8:06 - af

Hverken dit indlæg om ”Vejen til mere Vedvarende Energi i vores kommune” eller indlæg fra dine tro budbringere Peter Nielsen og Karl-Erik Slynge giver noget svar på mit spørgsmål ”Borgmester, hvad er status på min inspiration?”

Du skriver ganske vist, Frederikshavn Kommune har sendt bemærkninger til projektet Poseidon – altså det svenske projekt – med ønske om at få landført et el-kabel i Skagen. Ud fra den bemærkning kan man da hurtigt konkludere, der ingen opfølgning har været på min inspiration og ej heller kontakt til investorer i dansk farvand! Fata-Morgana hedder det vist!

”Vi er en energikommune” og ”Vi skal vise handling” synes at være floskler eller ordskvalder, når man læser videre. Der er absolut ingen projekter i nærheden af opstartsfasen. Det ligner mere 10 duer på taget men ingen i hånden.

Jeg vil komme med et par anbefalinger. Tag dem som et velment bidrag og ikke andet.

1. Det vil nok være en god ide at undersøge, om tagene på Frederikshavn Kommunes bygninger overhovedet er dimensioneret til også at bære solceller, inden der bruges mere tid på den (i øvrigt gode) ide.

2. Jeg vil foreslå, du ud over at tage Hjørrings borgmester i hånden også tager borgmestrene fra Brønderslev, Aalborg og Rebild med, når der skal tages kontakt til Energinet med formand Mogens Lykketoft. Hovedkablet stopper nemlig i Hobro, og alle kommuner nord herfor må have samme interessere i at få hovedkablet forlænget helt til deres kommune for at slutte i Skagen. Det giver selvsagt også mere pondus jo flere borgmestre, der står bag.

Så vil jeg ellers ønske dig en god weekend.

Jens Ove Bagterp

3 kommentarer til “DIT ”SVAR” var ikke noget svar BORGMESTER” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “DIT ”SVAR” var ikke noget svar BORGMESTER”

  • Jette Rasmussen

    Så enig med dig Jan. Det er bedre at skabe en dialog gennem et møde, fremfor et angreb gennem læserbrev.

  • Fatter ikke, at du ikke tar Jens Ove Bagterp i hånden, og at I så besøger borgmesteren for en snak i hendes træffetid i Skagen. Kan forhåbentlig give svar på alle jeres spørgsmål, for her udvikler det sig da vist til skriverier uden ende.

  • Borgmesterens og to øvriges svar på et simpelt spørgsmål stillet af en borger viser kun at de det gamle ordsprog ”Goddaw mand økseskaft”.
    Hverken borgmesteren, viceborgmesteren kan ikke tillade sig at svare udenom fakta.
    Borgmesteren – formand i Kommunernes Landsforening, Miljø og Klimaudvalg giver i sit svar intet om hvad der sker konkret med den grønne omstilling i kommunen, kun at vedvarende energianlæg er på planlægningsstadiet (Miljøvurderinger, kommuneplantillæg og lokalplaner).

    Kommunalbestyrelsen har besluttet at undersøge om der kan etableres solceller på kommunens tage – det var måske en opgave for Forsyningen AS, hvis de kan klare dette, men intet sker fra kommunalbestyrelsens side eller kommunen!

    For et par år siden havde kommunalbestyrelsen besluttet at der skulle laves forundersøgelser
    Opstilling af vindmøller FIRE km udenfor Skagen Sønderstrand/Grenen (med 2 mill. besøgende) – dette blev taget af bordet igen så vidt jeg husker pga. “åben dør” ordningen lukkedes, det blev vi i Skagen lettet over, at “Frederikshavn Nord” vindmøllepark blev en fuser.

    Så bliver der protesteret mod at Svenskerne vil opstille vindmøller ca. 20 sømil (ca. 37 km) fra Skagen,
    Og nu bliver det humoristisk, da kommunalbestyrelsen vil gerne have at hele eller dele af strømmen landføres direkte i Skagen – hvordan strømmen så kommer videre har man åbenbart ingen idè om.
    Først brokker man sig over svenske vindmøller, og bagefter, vil man godt have en ledning til Skagen😧, eller husker jeg forkert? – eller er det derfor Ove Bagterp ikke får et svar?

    Møder med Mogens Lykketoft, Conni Hedegaard, Paven i Rom skal sikkert nok fremme den grønne udvikling og man kan håbe at Lykketoft kan få el-hovedkablet ført videre fra Hobro. Det er et projekt der tager flere år og sikkert ikke sat i gange endnu.

    Frederikshavn Recycling City kan man læse i Kanal Frederikshavn at dette projekt sejler og er slet ikke sat i gang – så der går mange år inden det sker.

    Så det svar borgmesteren langt om længe fremkom med er det der kaldes:
    ”Greenwashning”
    på godt nudansk – man har store planer, men intet konkret i hånden. Som et gammelt ordsprog: ”En fugl i hånden er bedre en ti på taget”

    Det minder om en monolog som Kgl. Skuespiller Ebbe Rode fremførte: ”—- som Abraham Cadillac sagde: ”Jeg kan tage alle ved næsen, men jeg kan ikke blive ved””

    Hvad er der egentlig galt med Tannisbugt, – det er kendt som et massivt vindfyldt område, hvorfor ik’ gå sammen med Hjørring Kommune og lad os lave et samarbejde med grøn energi!

    Nå ja – der kom måske flere spørgsmål til besvarelse.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DIT ”SVAR” var ikke noget svar BORGMESTER' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger