Emma Kristiansen er til daglig ansat i den kommunale hjemmepleje. Her kan hun tjene penge til at tage afsted til Kenya igen. Lige hvornår det bliver ved hun ikke lige nu.
Mor er stolt: Emma gør en forskel i Kenya
17. marts 2024 - kl. 7:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Rikke Kristiansen, stolt mor til Emma, udtrykker sin beundring for sine datters bemærkelsesværdige indsats. “Jeg synes, det er utroligt flot, at to unge piger på 21 år har valgt at bruge deres tid og penge på sådan et stykke arbejde,” skriver Rikke til SkagensAvis.dk.
Emma er netop vendt hjem fra sin anden tur til Kenya, hvor hun har arbejdet som frivillig på et børnehjem i byen Ngong. Hendes motivation er tydelig: “Jeg har i flere år gået med tanken om, at jeg gerne vil hjælpe børn, der har brug for det, og derved gøre en forskel et eller andet fattigt sted i verden.”
Under sin første tur til Kenya sidste år, gennem foreningen Save A Heart, fik Emma chancen for at besøge tre forskellige steder, men det var på børnehjemmet i Ngong, hun følte sig mest hjemme. Her mødte hun Feline Hove-Frerst fra Ringsted, og sammen har de oprettet foreningen Dream Childrens Home, for at samle penge ind til børnehjemmet.
Børnehjemmet drives af kenyanerne Rachel og Steven med hjælp fra frivillige som Emma og Feline, og de driver også skolen, som børnene går på.
Emma fortæller: “Børnene starter i skolen klokken 6 om morgenen. De små har fri klokken 15.30, mens de store først har fri klokken 17.30. De står op klokken 04.00, så de kan nå nogle af de daglige pligter inden skolen. Når de kommer hjem fra skole, står den igen på pligter, inden de skal lave lektier. Det er her, vi kommer ind i billedet. Vi bor på børnehjemmet sammen med børnene og kan derfor hjælpe til med de daglige gøremål på stedet.”
På deres Facebook-side lyder det: “Vi ved godt, at vi ikke kan redde hele verden, men vi hjælper, hvor vi kan. Hjælp os med at hjælpe dem.”
Der er forskellige måder, hvorpå man kan hjælpe børnene, hvilket du kan læse mere om på deres FB side.
Man kan f.eks blive sponsor for et barn og derved sende barnet i skole.
Man kan også hjælpe ved at ved at overføre et beløb på Mobile Pay 345505 og skrive om donationen skal bruges til mad, lægehjælp eller oplevelser.
Alle bidrag der gives til børnehjemmet administreres af Emma og Feline, der pointerer at de ingen administrationsudgifter har.
3 kommentarer til “Mor er stolt: Emma gør en forskel i Kenya” under annoncerne.

_1.jpg)














sejt gået af jer 2, respekt for alt det i gør.håber mange vil sponsererenoget hjælp til jeres arbejde.
Stærkt gået Emma og Feline.
Synes I skal kontakte Lions Club Skagen for en donation til det flotte arbejde I laver i Kenya.
Fantastisk godt gået Emma! Må I finde mange sponsorer i Danmark!