Kom på Skolemarken på lørdag den 4.maj kl 11.00 ….

Arkivfoto.

Kom på Skolemarken på lørdag den 4.maj kl 11.00 ….

2. maj 2024 - kl. 5:53 - af

….. og støt Julemærkehjemmene i Danmark ved at deltage i ”1000 meter for 1000 børn”.

Lions Danmark og Julemærkehjemmene indgår i et nyt samarbejde på landsplan.

Lions Danmark og de lokale Lions klubber har i flere år støttet Julemærkehjemmene, og som et nyt tiltag vil Lions Danmark nu på landsplan forsøge sig med et nyt indsamlingskoncept, som i al sin enkelthed handler om at få folk i lokalområdet til gå 1000 meter for 1000 børn sammen med den lokale Lions klub.

Lions Danmark og Lions Skagen og Lions Skagen-Anna Ancher inviterer derfor alle til at deltage i ”1000 meter for 1000 børn” den 4. Maj 2024 klokken 11.00 på Skolemarken ved Kappelborg.

Det koster 50 kr. i deltagergebyr, som betales på stedet via MobilePay eller kontant. Du behøver således ikke tilmelde dig på forhånd, men skal blot møde op på dagen.

Indsamling til fordel for børn der mistrives

Deltagergebyrerne går ubeskåret til Julemærkehjemmene, som årligt hjælper op mod 1000 børn i mistrivsel med et ophold på et af de fem Julemærkehjem i Danmark.

Hver morgen gennemfører alle børn på Julemærkehjemmene en distance på 1000 meter i form af gang eller løb. Det gør de fordi, en gåtur er en god samtalestarter og er med til at skabe fællesskab. Det er nemmere at tale sammen, når man går, da den manglende øjenkontakt gør folk tryggere og de skiftende visuelle input åbner sindet.

Det er ikke kun børn på Julemærkehjem, der nyder godt af en gåtur, det kan vi alle sammen have glæde af.

Vi, Lions Skagen og Lions Skagen-Anna Ancher håber, at så mange som muligt vil bakke op om at gå en tur sammen for at støtte Julemærkehjemmene.

Rigtig mange børn mistrives, har oplevet at blive mobbet og føler sig ofte udenfor fællesskabet, og derfor giver det ekstra god mening for os at være arrangør på 1000 meter for 1000 børn, som er en simpel, sjov og sund måde at samle penge ind til et godt formål, siger Liss Thorsen, Lions Skagen-Anna Ancher.

Ruten er målt op til 1000 m på grusstien på Skolemarken, så den skal traves et par gange rundt. Man må gå, løbe, cykle, køre sæbekassebil, blive kørt i kørestol, kun fantasien sætter grænser. Der vil efter løbet være en lille forfriskning til deltagerne, som også vil få tildelt et lille diplom for deres deltagelse.

Vi har brug for din hjælp til at give børnene en ny start på livet

Alt for mange børn i Danmark kæmper med ensomhed, mobning og lavt selvværd. Lige nu venter flere hundrede børn på at få hjælp på et Julemærkehjem. Du kan være med til at give dem en ny start.

Med kun 2,2 % støtte fra staten, har vi brug for din støtte til at drive de fem Julemærkehjem. Opholdet er gratis for familien.

Julemærkefonden bruger kun 3,4 % af pengene på administration.

Din hjælp nytter

Sådan går det børnene et år efter deres ophold på Julemærkehjem:

1 ud af 4 børnene er ensomme, inden de kommer på et ophold på et Julemærkehjem – et år efter ophold gælder det 1 ud af 9 børn.

3 ud af 10 børnene har oplevet mobning, inden de kommer på et ophold på et Julemærkehjem – efter ophold gælder det 1 ud af 10 børn.

6 ud af 10 børnene har lavt selvværd, inden de kommer på et ophold på et Julemærkehjem – efter ophold gælder det for 3 ud af 10 børn.

Du kan allerede nu støtte børn i mistrivsel ved at donere et valgfrit beløb til Lions Danmark på MobilePay nummer: 448423

Lions Club i hele landet har gennem årene støttet børn på Julemærkehjem med et samlet beløb på 2.787.495 kr.

Vi håber på en solskinsdag den 4.maj og håber på stor deltagelse af gammel som ung, og håber, at Skagen kan sende et klækkeligt beløb afsted til det gode formål. Pengene går DIREKTE til de fem Julemærkehjem. Ingen gebyrer eller administration. Og som altid sender vi en STOR TAK for den flotte opbakning fra byen: Sponsor fra SuperBrugsen Skagen, Spar Skagen, Skagen Havn og EzeePrint og også tak til Skagen OK og Motion for lån af udstyr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom på Skolemarken på lørdag den 4.maj kl 11.00 ....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger