Kappelborgs Venners bestyrelse: fra højre Jakob Dalsgaard, Allan Kastor Andersen (kasserer), Lene Kappelborg, Flemming Stig (næstformand), Susanne Nielsen, Bo Meyer (formand)) og Bjarne Kvist. Ulla Egholm (sekretær) var forhindret.
Stor medlemstilgang i Kappelborgs Venner
5. maj 2024 - kl. 7:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det var en glad formand for Kappelborgs Venner, Bo Meyer, der kunne fortælle at foreningen nu er vokset til 435 medlemmer. Sidste år var der 300 medlemmer. Vi er utrolig glade for den store medlemsopbakning. Et medlemskab koster 125,- kr. og man kan nemt melde sig ind på Kulturhus Kappelborgs hjemmeside.
Jubilæum
Kappelborgs Venner blev stiftet 28. april 2014 og kan således fejre 10års jubilæum.
Kernepunkterne i vedtægterne var og er:
At fremme kulturlivet i Skagen by og Frederikshavns kommune, ved aktivt at fremme kendskabet til Kulturhus Kappelborg.
At støtte aktivt op om Kulturhus Kappelborgs arrangementer og øvrige aktiviteter.
At udvikle og gennemføre egne kulturelle arrangementer, til støtte for Kulturhus Kappelborg.
Ungeprojekt
Foreningen fornemmelse, er at der nu er mere ro i huset i forhold til de unge.
Ungeprojektet er igen støttet af Trygfonden med 200.00 i alt og denne gang udelukkende til aktiviteter, hvor Sara Løvschall Grøntved vores projektleder og koordinator for frivillige og sponsorer fungerer som koordinator for projektet. Der også musikværkstedet som kører i samarbejde med Musikskolen hver tirsdag og der er søgt penge til et mere udfoldet billedkunstprojekt med SKAB og Anna Mørch, hvor et ben i dette projekt, er henvendt til den unge målgruppe. Derudover åbner keramikværkstedet snart igen. Et af kravene er at de også faciliterer de unge, hvor midlerne fra Trygfonden dækker materialer.
Vores E-gamer lokale er også fuldt monteret.
Arrangementer for Kappelborgs Venner
De sidste år har vi afholdt aftenfester med live musik. Primært for vores medlemmer, men jo også for at tiltrække nye.
I år havde vi ændret dette koncept.
Med teaterforestillingen “Dyrene i Hakke Bakkeskoven” som det store trækplaster, lavede vi et arrangement rettet mod børnefamilierne. I den forbindelse åbnede vi huset op og viste alle de aktiviteter, huset giver: E – gamer rum, musikværksted, keramikværksted – nu med en godkendt keramikovn, så der snart kommer godt gang i også den del.
Der var ligeledes kreative aktiviteter i foyeren, hvor der blev lavet små lermus og klippet dyremasker.
Det var en kæmpe succes med omkring 130 deltagere. SuperBrugsen havde sponsoreret juice og den lille pølsebil uddelte pølser.
Et medlemskab støtter vores Kulturhus økonomisk og mange hjælper også, som frivillige, til de mange aktiviteter i huset.
Fremtiden.
Økonomi og besparelser er stadig alvorlige temaer i hverdagen. Det er efterhånden svært at bevare optimismen, med det økonomiske pres, der opleves fra kommunen.
Så det er ikke blevet lettere at udøve kvalificeret kultur.
De mange frivillige er altafgørende for Kappelborgs overlevelse. Det samme gør sig gældende for vores mange sponsorer, som stadig støtter flot op om vores kulturhus.
De mange nye medlemmer bidrager også på positivlisten.
Lars Illums evne til at søge fonde er heldigvis intakt og dermed har vi stadig et spændende og varieret program i vores fælles hus.
Tak til alle.
Formand Bo Meyer sluttede bestyrelsens beretning, med tak til medlemmerne, til sponsorerne til alle de frivillige, til Lars Illum for det positive samarbejde og til bestyrelsen for det stærke engagement.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor medlemstilgang i Kappelborgs Venner' til en bekendt