Nu er de på vej mod Skagen!

De to første startende gør klar til start lidt før klokken 7.

Nu er de på vej mod Skagen!

9. maj 2024 - kl. 8:16 - af

Årets Skagenløb, der er det 58. i rækken blev her til morgen skudt i gang fra Brøndby Stadion.

Forventet ankomst til Skagen er på lørdag kl. 15.25, hvor maskinerne ankommer til Maskinrummet på Jollevej.

Her er lidt om løbet, taget fra løbets hjemmeside:

Så er det endnu engang tid til Skagenløb, denne gang er det løb nummer 58.

Løbet starter i år ved Idrættens Hus i Brøndby, det er efterhånden blevet en tradition at starte her, når løbet skal kører mod Skagen.

Løbet vil tage deltagerne gennem vores smukke land, ad mindre veje, noget der passe fint til de gamle motorcykler.

Turen går tværs over Sjælland, med stop ved Gørslev Forsamlingshus, frokost på Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter, op til Sjællands Odde, og færgen til Aarhus, hvor mål er ved Hotel Scandic, Aarhus Vest.
Dagen efter køres der ikke op gennem Jylland, men tværs over Jylland, hvor formiddagskaffen indtages ved Gjern Kultur- og Idrætscenter, frokosten i Skave hallen. Her gives løbet fri, det vil sige at der køres af
en planlagt rute, med fri hastighed, og ingen konkurrence.

Til gengæld kommer deltagerne til at køre op gennem Thyholm og Thy, til færgen ved Neessund, og videre over Mors, til overnatningshotellerne på hver side af Sallingsund.

Den sidste dag skal deltagerne køre op gennem Mors, over med færgen ved Feggesund, til pause ved Thorup Strand, og frokost på Fårup Skovhus, endelig slutter løbet ved Maskinrummet i Skagen. Festmiddagen
afholdes i Skagen Hallen.
I år er der 126 deltagende motorcykler. Det er altid dejligt at så mange vil deltage i det største af Danmarks Veteran Motorcykleklubs løb, tænk på at den nyeste motorcykel er født i 1934, altså minimum 90 år gamle og i år deltager flere over 100 år gamle motorcykler. Så lad os sige, løbet er et kørende museum.

Løbsledelsen ønsker alle deltagerne rigtig god tur igennem Danmark.

Tak til GF Veteran forsikring for endnu en gang at støtte løbet økonomisk.

Tak til de mange officials, der beredvilligt stiller op, så deltagerne kan få en uforglemmelig tur igennem vores forårsklædte land.

Dette bliver det sidste Skagenløb fra min hånd, næste år vil jeg befinde mig på en motorcykel ude på ruten.
Tak til deltagerne for endnu engang at gøre Skagenløbet til en god oplevelse, og pas så på jer selv og hinanden derude.

Løbsleder Jette V. Søndergaard.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu er de på vej mod Skagen!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger