
Ca. 110 gennemførte!
12. maj 2024 - kl. 6:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Årets 58. udgave af Skagenløbet er nu veloverstået, efter det blev sat i gang fra Brøndby Stadion i torsdags.
Løbet, der lørdag eftermiddag havde målstreg ved Maskinrummet på Jollevej, bragte de deltagende motorcykler gennem Danmarks smukke landskaber på en rute, der krydsede Sjælland og Jylland.
Starten ved Idrættens Hus i Brøndby er efterhånden blevet en fast tradition, og fra der tog deltagerne på en malerisk rejse. Ruten inkluderede et stop ved Gørslev Forsamlingshus og frokost på Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter, før de krydsede Sjællands Odde og tog færgen til Aarhus. I Jylland fortsatte løbet tværs over regionen med en formiddagskaffe ved Gjern Kultur- og Idrætscenter og frokost i Skave hallen, hvor løbet derefter blev “sat fri” uden konkurrence og med fri hastighed langs en nøje planlagt rute.
De ældre motorcykler, hvoraf den yngste blev bygget i 1934 og flere er over 100 år gamle, gav en unik karakter til løbet, som vist nok kan beskrives som et kørende museum.
I følge en af deltagerne blev løbet i år kørt i fantastisk vejr hele vejen, og løbslederen oplyser at ca. 110 cykler gennemførte hele den lange vej fra Brøndby til Skagen.
Næste år skal Skagenløbet starte i Skagen, hvorfra vides ikke endnu.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ca. 110 gennemførte!' til en bekendt