
Grimt uheld ved Flagbakkevej
15. maj 2024 - kl. 13:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Her i formiddag blev en norsk indregistreret bil ramt fra siden af en lastbil. I følge vidner kørte den norske bil frem fra sin vigepligt og ud på landevejen, rute 40. (fra Flagbakkevej ved campingpladsen)
Igen, i følge vidner, havde lastbilchaufføren ikke en chance for at undgå at ramme bilen.
I den norske bil sad et ældre par. Manden (chaufføren) blev kørt til Hjørring sygehus, mens kvinden, der var i kritisk tilstand, men ved bevidsthed, blev fløjet med lægehelikopteren til Ålborg.
De lokale deltids brandmænd blev kaldt ud til ulykken for at frigøre nordmændene der begge sad fastklemt.
Uheldet skabte en del trafikale problemer, her klokken 12.30 var der ryddet op, så landevej igen kan benytte i begge retninger.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Grimt uheld ved Flagbakkevej' til en bekendt