Foto: Skagen Byting.
EU har med alt i skawboernes hverdag at gøre
24. maj 2024 - kl. 9:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Skagen Byting.:
Omkring 50 tilhørere trodsede det gode sommervejr og deltog i Skagen Byting EU-vælgermøde i Skagen Kultur- og Fritidscenter.
Der var tunge drenge i panelet til Bytingets velbesøgte EU debat i Kultur- og Fritidscentret.
Politikerne var de to medlemmer af EU Parlamentet Morten Løkkegaard, Venstre, og Bergur Løkke Rasmussen, Moeraterne, samt kandidaterne Asser Mortensen, Socialdemokratiet, og Claus Bisgaard Skovmose, Danmarksdemokraterne.
Ordstyrer Jørgen Pyndt startede debatten med ordene om, at ”EU har med ALT i vore hverdag at gøre”.
Formand Ole Bjerg-Lauritzen, Skagen Byting bød velkommen og kom blandt andet ind på, at demokrati og at diskutere politik er afgørene vigtigt for skawboerne.
”Det er vigtigt, at vi deltager aktivt i arbejdet med demokratiet, og derfor er Skagen Byting et fælles forum, der sætter fokus på udviklingen af og fremtidens Skagen,” sagde han.
De fire kandidater lagde alle stor vægt på den sikkerhedspolitiske situation og vigtigheden af, at Danmark er med i fællesskabet i Europa. Ruslands invasion af Ukraine har fuldstændig ændret den politiske dagsorden for EU.
Der blev drøftet fiskeripolitik og Englands BREXIT og vigtigheden af, at landene omkring bl.a. Nordsøenlavede fælles og bindende aftaler om fiskeri. Alle kandidater var enige om, at fiskeri var en vanskeligt håndterbar problematik, og at England på mange måder havde ”skudt sig selv i foden” og først langsomt var begyndt at indse, hvilke konsekvenser deres beslutning har.
Næste arrangement, som Bytinget står for er Grundlovsdag den 5. juni, som bliver holdt på Kystmuseet.
Det arbejder Bytinget med p.t.:
Mangel på lejeboliger i Skagen
Bytinget har haft møde med de boligforeninger, som er aktive i Skagen, og Bytinget skal have møde med kommunen om byggegrunde og få ændret servitutter på lejeboliger som står tomm.
Turist Akademi
Der har været afholdt møder med personer, som er relevante for at undersøge mulighederne for at få det op at køre. Ønsket er at have noget klart til 2025.
Fiskens Hus
For år tilbage har der været personer som har arbejdet med dette projekt. Bytinget har haft møde med disse personer og arbejder nu på at få en plan op at stå med nye og yngre kræfter fra Skagen.
Flere lokale politikere
Bytinget har sammen med lokale politikere talt om, hvordan vi kan gøre yngre personer fra Skagen interesseret i lokal politik, for at gøre dem klar til kommunevalget i november 2025.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'EU har med alt i skawboernes hverdag at gøre' til en bekendt