Kommunen arbejder på at stoppe lugtgener i Skagen

Kommunen arbejder på at stoppe lugtgener i Skagen

28. maj 2024 - kl. 12:36 - af

Kommunen arbejder sammen med Miljøstyrelsen og Forsyningen for at stoppe lugtgener i Skagen.

Skagen oplever lugtgener, som skyldes håndteringen af spildevand fra fiskeindustrien. Frederikshavn Kommune arbejder på en løsning sammen med flere parter. 

Borgerne i Skagen oplever lige nu lugtgener i byen. Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Forsyning og Miljøstyrelsen arbejder sammen på at finde en løsning.

Lugtgenerne kommer fra Skagen Renseanlæg. Der blev i efteråret sat et nyt forrenseanlæg i drift, som skal håndtere spildevandet fra fiskeindustrien bedre. Desværre er der udfordringer med lugtgener fra anlægget.

Frederikshavn Kommune holder jævnligt møder med Frederikshavn Forsyning og Miljøstyrelsen om problemet. Derudover har kommunen løbende overdraget klager over lugtgener videre til Miljøstyrelsen. Det er nemlig Miljøstyrelsen, der som myndighed fører tilsyn med Skagen Renseanlæg og fiskeindustrien. Kommunen er myndighed på fiskeindustriens tilslutningstilladelse til renseanlægget.

Frederikshavn Forsyning informerer løbende om, hvordan det går med at løse problemet med lugtgenerne. Se mere på forsyningen.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen arbejder på at stoppe lugtgener i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger