
Arkivfoto.
Beslutning om midlertidig kommuneguideordning i Skagen
29. maj 2024 - kl. 6:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Økonomiudvalg holder ekstraordinært møde den 29. maj med et punkt om politisk beslutning af midlertidig kommuneguideordning i Skagen til sommer.
Økonomiudvalget ønskede på det seneste møde den 22. maj, at kommuneguideordningen midlertidigt skulle genindføres for perioden juni – august 2024.
Det vurderes at være nødvendigt at kompensere med denne indsats, eftersom det ikke har været muligt inden højsæsonen at effektuere parkeringspladsprojektet med opmærkning af parkeringszoner på Grenen. Projektet ligger til godkendelse ved Fredningsnævnet.
Kommuneguideordningen iværksættes af Jobcentret. Kommuneguiderne ansættes ordinært og rekrutteres primært blandt kontanthjælpsmodtagere indenfor en økonomiske ramme på i alt 544.000 kr.
Indsatsen starter pr. 1. juni, og forventningen er, at den er fuldt indfaset fra medio juni. Kommuneguiderne er ikke P-vagter og har ikke mulighed for at sanktionere mv.
Den midlertidige ordning finansieres via en bevilling fra puljen til by- og opland under økonomiudvalgets område med 544.000 kr. Varighed frem til udgangen af august.
Tekst: Per Rye
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Beslutning om midlertidig kommuneguideordning i Skagen' til en bekendt