40 år ved kommunen!
5. juni 2024 - kl. 8:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hvis du har spadseret gennem Skagens gågade om sommeren i de tidlige morgentimer, har du helt sikkert mødt Laurits. Siden 1989 har han sørget for, at gaden ser fin og indbydende ud, før butikkerne åbner deres døre.
Laurits Jensen blev ansat ved den gamle Skagen kommune den 4. juni 1984. “Jeg blev ansat, først som brolægger og senere med fokus på parkeringsautomater og renhold,” fortæller Laurits Jensen til SkagensAvis, og han tilføjer ” Jeg købte faktisk den allerførste billet, som jeg stadig har – Den kostede en krone for , tror jeg, 10 minutters parkering !!
I går blev hans 40 års jubilæum fejret i Ejendomme, Park og Vejs bygninger på Buttervej sammen med kollegerne. Til jul går Laurits Jensen på pension, og han ser frem til at tilbringe mere tid med sin familie, der inkluderer både børn og børnebørn.
Tilbage i 1984 var der cirka 40 medarbejdere ansat ved Skagen Kommunes vejvæsen. I dag er der kun omkring en fjerdedel tilbage. Denne drastiske reduktion i medarbejderstaben viser, hvor meget tingene har ændret sig gennem årene.
Laurits Jensen er blevet indstillet til Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv, som kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme ansættelsesmyndighed i den offentlige sektor. Ifølge Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside er Laurits Jensen naturligvis en værdig modtager af denne ære. Desværre var medaljen ikke nået frem i tide til jubilæet, muligvis på grund af tronskiftet.
Laurits Jensens dedikation og arbejdsmoral har gjort ham til en afholdt figur i Skagen. Hans arbejde har ikke kun holdt gågaden ren, men også bidraget til den hyggelige atmosfære, som både lokale og turister sætter pris på. Når han går på pension, vil hans tilstedeværelse helt sikkert blive savnet, men hans arv vil leve videre i de mange historier og minder, som han har efterladt sig.
4 kommentarer til “40 år ved kommunen!” under annoncerne.



















Synd at borgmesteren ikke havde tid til at fejre at en af hendes ansatte havde 40 års jubilæum, men det var jo også helt i Skagen
tillykke med de mange år hilsen Kurt V. JENSEN Doggerbanke 1.b
Tak for godt samarbejde på Grenen 2021-22, Laurits.
stort tillykke med de 40 år, tak for alle de år, mange sjove timer sammen,hyg dig hjemme sammen med Lotte når du når dertil