Grundlovsfest på Kystmuseet

Grundlovsfest på Kystmuseet

6. juni 2024 - kl. 8:26 - af

Onsdag eftermiddag havde Skagen Byting inviteret til Grundlovsdag på Kystmuseet.

Ca 100 mennesker var mødt op, bl.a for at høre Bytingets formand Ole Bjerg Lauritzen holde velkomsttale. Efter velkomsttalen blev der sunget et par sange, flot akkompagneret af Jesper Hegaard.

Året hovedtaler var Folketingsmedlem for Venstre, Preben Bang Henriksen (læs hans tale herunder)

Den musikalske underholdning stod mandskoret “Gasterne” for.

Preben Bang Henriksens tale:

Frihed er det bedste guld – gælder det også ubetinget i 2024 ? 

Vore frihedsrettigheder er ikke opstået ud af ingenting. De er blevet til som følge af eller måske ofte som modreaktion på  historiske begivenheder.

Tidligere tiders enevælde gav os ”Grundloven” af 1849. 2. verdenskrig gav os ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” i 1945. EU-samarbejdet gav os ”EU-borgernes grundlæggende rettigheder” i 1999.

Fællesnævneren for disse ”deklarationer” (og flere til) er et samlet sæt af leveregler for et folk i en civiliseret, demokratisk verden. Et samlet sæt rettigheder og beskyttelser af individet dvs. den enkelte borger. Ret til privatliv, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, censurforbud osv.

Problemet er så bare, at samfundet har udviklet sig, siden disse leveregler for 25 til 175 år siden blev nedfældet og levereglerne kommer derfor desværre i dag ofte i konflikt med det moderne samfund. Lad os se på nogle eksempler.

Det skrækkelige drab på Mia Skadhauge Stevns ikke langt herfra blev opklaret af dygtigt politi, men ikke uden hjælp fra et kamera på Vesterbro, et kamera for enden af Jomfru Anegade og endelig via gerningsmandens GPS i bilen.

Skruer jeg imidlertid tiden et par år tilbage, så har der i den grad været debat i folketinget om videoovervågning på gader og stræder. For strider overvågning ikke mod borgernes frie ret til ikke at blive overvåget af den grimme stat? Det har især et (nu) større borgerligt parti løbende agiteret for.

Men er en vis overvågning ikke en nødvendighed i kriminalitetsbekæmpelsen i dag – eller skal vi satse på den ubetingede frihed?

Et andet eksempel: I Fjerritslev blev en brandmand dømt for 19 påsatte brande, hvoraf en bragte en 87-årig kvinde i livsfare.  Teleselskabernes loggede oplysninger om hvilke telefoner, der havde været på de relevante sendemaster i området, gav mach for ham på alle gerningssteder. Han blev derfor dømt i byret og landsret på baggrund af teleoplysningerne.

Logning af teleoplysninger har opklaret masser af vore aller tungeste kriminalsager.  Det gælder sager om mord, voldtægt, brandstiftelser, narkotransporter for slet ikke at tale om børnebortførelser. Der går kort sagt ikke en dag uden at en dansk domstol dømmer på baggrund af loggede teleoplysninger. Der går ikke en dag uden at dansk politi frafalder mistanker mod uskyldige – igen baseret på teleoplysninger.

Men er det ikke overvågning? Og strider det ikke mod EU’s ”grundlæggende rettigheder”? Det mener den til tider fuldstændig virkelighedsfjerne EU-domstol ( -sagde EU-tilhængeren) samt flere partier, heriblandt et (nu) større borgerligt parti.

At vi via alle vore apps har givet techgiganterne adgang til at følge os fra morgen til aften – det er så en anden sag.  Det er jo de flinke techgiganter, ikke det grimme mistænkelige danske overvågnings-politi.

Så sent som i går vedtog vi et lovforslag i Folketinget (L148), der desværre indskrænker politiets muligheder for i samme omfang som hidtil at få adgang til teleoplysninger. Det gælder også i forbindelse med opklaringen af grove forbrydelser som voldtægt og drab, og indskrænkningen vil utvivlsomt besværliggøre opklaringsarbejdet i mange fremtidige sager.

Har vi da vedtaget lovændringen, fordi et stort flertal i Folketinget ønsker det? Nej. Det er EU-domstolen, der har besluttet, at de hidtidige danske regler var alt for ”brede” og ikke er inden for skiven af vores internationale forpligtigelser – her ”EU-borgernes grundlæggende rettigheder”.

Så endnu engang konflikter vore frihedsrettigheder i EU’s ”grundlæggende rettigheder” med den moderne tids teknologiske udvikling – her muligheden for opklaring at ekstremt grove forbrydelser. Så er denne ”frihed” virkelig det bedste guld?

Et tredje eksempel: Folketinget vedtog ligeledes i denne uge, at offentligt ansattes fulde navne i højere grad skal beskyttes ved aktindsigtsbegæringer (L116).

Ret til indsigt i egen sag, bør således fremover ikke kunne misbruges til at chikanere, true eller i det værste tilfælde dræbe en navngiven offentligt ansat.

Enkelte partier – og ikke mindst et (nu) stort borgerligt parti – stemte imod og argumenterede heftigt for, at det var en indskrænkning i individets frihedsrettigheder, såfremt en person eller en undersøgende journalist ikke kunne få aktindsigt i privatadressen på den betjent, der foretog anholdelsen, den sygeplejerske eller læge på psykiatrisk hospital, der behandlede borgeren eller den socialrådgiver, der gav afslag på en sag.

Borgere har ret til indsigt i egen sag. Men den ret bør efter min opfattelse ikke kunne bruges til at skaffe sig adgang til en specifikt offentligt ansats navn med det formål at chikanere, eller true den pågældende eller dennes familie. Derfor var det da også glædeligt, at regeringens forslag trods modstanden blev vedtaget.

Endnu en gang har vi imidlertid oplevet på den ene side principielle frihedsrettigheder og på den anden side konflikt med realiteternes verden anno 2024. Er frihed til indsigt i navne og adresser virkelig det bedste guld?

Et fjerde eksempel: Hver dag bestiller mænd via div. tjenester over hele jordkloden grusomme seksuelle overgreb på børn ned til 3 år.  Man kan selv bestemme mishandlingens omfang – kategori A, B eller C. Det er i sandhed frihed til det frie valg.

EU – og den danske regering – vil på den baggrund pålægge techgiganterne en screening for den slags materiale. Stor ballade i pressen og bandt de politiske partier meningsdannerne og organisationer, for her anbefaler regeringen er jo censur!

Syge mandspersoners frihed til skriftligt at bestille og betale en børnemishandling i en valgt kategori – det må den filippinske 3 årige pige da kunne forstå, både før under og efter mishandlingen!

Er frihed virkelig det bedste guld ?

Fundamentale frihedsrettigheder er en afgørende del af demokratiet, som vi forstår det. Men vor forståelse – eller fortolkning – af disse rettigheder bør tages op til grundig og velovervejet revision.

Som der blev sagt i søndags i sidste del af Grundtvig-serien: ”Verden af i går er ikke som verden af i dag”.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Grundlovsfest på Kystmuseet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger