Hov – I har glemt noget!

Disse plakater hang, sammen med flere andre, på Kattegatvej. Om der hænger flere andre steder i byen er uvist for redaktionen, men i følge Vejdirektoratet kan partiet få en bøde på 524 kr. pr. plakat. Billederne er taget i dag lidt efter 09.30.

Hov – I har glemt noget!

18. juni 2024 - kl. 10:01 - af

Med valget til Europa-Parlamentet vel overstået er det vigtigt for kandidater, og deres kampagnemedarbejdere, at kende reglerne for nedtagning af valgplakater. Valgplakater må hænges op fra den fjerde lørdag før valgdagen til otte dage efter valgdagen. Da valgdagen i år var søndag den 9. juni 2024, betyder det, at alle valgplakater skal være fjernet senest ved døgnets afslutning den 17. juni 2024. Det var som bekendt i går!

Det er ikke nok blot at fjerne selve valgplakaten – også de midler, der er blevet anvendt til at hænge plakaterne op med, såsom strips, snore og lignende, skal fjernes.

Hvad sker der, hvis plakaterne ikke nedtages.

Hvis valgplakaterne og de dertilhørende ophængningsmidler ikke er taget ned inden fristens udløb den 17. juni 2024 kl. 24.00, kan vejmyndigheden fjerne dem i henhold til vejlovens § 85, stk. 3 og privatvejslovens § 66 b, stk. 3. Ophængeren skal betale de udgifter, som vejmyndigheden har i forbindelse med nedtagning af plakaterne. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren disse udgifter, kan de pålægges den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten. Dette gælder, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på deres foranledning, jf. vejlovens § 85, stk. 6 og privatvejslovens § 66 b, stk. 6.

Ud over at kandidaterne til Europa-Parlamentet naturligvis skal rydde op efter sig, er det også økonomisk fornuftigt at huske at fjerne valgplakaterne og de tilhørende ophængningsmidler inden fristen. Dette sikrer, at der ikke påløber ekstra udgifter til vejmyndighedernes fjernelse af efterladt valgmateriale.

Ved at overholde disse regler kan kandidaterne undgå unødvendige omkostninger og bidrage til et ryddeligt og præsentabelt gadebillede efter valget.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hov - I har glemt noget!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger