Indehaver Jesper C. Winter, medejer Elias Grøftholt Tychsen og Head of Operations Henrik Madsen.
Skagen Fiskerestaurant åbner ny restaurant i Norge
27. juni 2024 - kl. 13:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I går kunne Skagen Fiskerestaurant endelig slå dørene op til deres nye restaurant i Stavanger. Forventningerne har været høje, og interessen omkring restauranten har været stor, mens der har været arbejdet på at få alt på plads. Denne entusiasme blev tydeligt afspejlet ved åbningen, hvor terrassen hurtigt blev fyldt af forventningsfulde gæster.
“Vores beliggenhed på Skagenkaien giver en fantastisk udsigt over havnen og bidrager til en livlig atmosfære, som blev ekstra forstærket af den samtidige åbning af den store årlige Gladmatfestival 2024. Festivalen, som tiltrækker madelskere fra nær og fjern, fyldte området omkring havnen med liv og glade dage”, fortæller Jesper Winter til SkagensAvis.
Gæsterne kunne nyde restaurantens spændende menu i solskin på terrassen, mens de samtidig kunne opleve festivalens kulinariske tilbud og underholdning. Kombinationen af restaurantåbningen og festivalens start skabte en uforglemmelig dag for både personalet, ejere og restaurantens gæster.
“Vi ser frem til at byde endnu flere velkommen i de kommende dage og til at blive en del af Stavangers pulserende madscene. Kom forbi og oplev den gode stemning, den fantastiske mad og den smukke udsigt over havnen, slutter Jesper Winter fra Stavanger.
En kommentar til “Skagen Fiskerestaurant åbner ny restaurant i Norge” under annoncerne.
Held og lykke i olje byen, der bør det gå bra