Skawboernes Skolemark

Skolemarken kommer i brug under dette års festival. Arkivfoto.

Skawboernes Skolemark

28. juni 2024 - kl. 9:03 - af

Redaktionen har modtaget dette fra Skagen Byting:

I pressemeddelelse fra Lars Ilum og Allan Kastor, bliver det informeret om at projektet ”Mellem Himmel og Hav” bliver realiseret i 2025.
Det er dejligt at der bliver taget initiativer i Skagen, men som Peter Sørensen, medlem af Byrådet i Frederikshavn Kommune og medlem af Økonomiudvalget, skriver, er det noget ”svævende”.

Projektet har fået udsættelse 3 gange og sidst på mødet i Økonomiudvalget i april i år, som var sidste og endelig mulighed for at få det godkendt, herunder finansieringen af projektet. Da det ikke kunne blive bekræftet at finansieringen var på plads, blev sagen afsluttet, hvilket vil sige at der nu bliver udarbejdet en lokalplan for bl.a. Skolemarken, hvor man derefter kan indsende forslag til hvad Skolemarken kunne blive brugt til, og derefter vil der komme en høring om det foretrukne forslag.

Ud over finansieringen, som ikke var på plads, har kommunen også besluttet at lukke kommunens 7 af 11 springe, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt at foreslå et springvand.

Vi vil anbefale at borgerne sikre sig at projektet er godkendt og er fuld finansieret, inden man køber et træ eller en bænk i projektet.

Projekt Himmel og Hav er og har været et omdiskuteret projekt. Dels fordi det er stort, dels fordi det er det første konkrete forslag for Skolemarken. Men Himmel og Hav er også omdiskuteret, fordi det har været en lukket proces, hvor bl.a. Skagen Byting blev udelukket på et tidligt stadie og fordi kommunikationen om projektet er besynderligt. 

Lad os tænke os godt om, når det gælder fremtiden for Skolemarken. 
Skolemarken er skagboernes, og bør ikke kun blive en turistattraktion, men et samlingssted for borgerne.

I Skagen Byting tror vi, at der blandt skawboerne ligger mange gode forslag og ønsker gemt for Skolemarken. 

 Skagen Byting har respekt for, at Lars Illum fra Kappelborg har taget initiativ til et forslag til at udforme Skolemarken som et slags rekreativt rum med hjælp fra kunstneren Jeppe Hein, men vi beklager, at Bytinget og andre skawboer har været frakoblet processen.

Skagen Byting vil opfordre til at lade Skawboerne blive hørt!
Skagen Byting vilmeget gerne medvirke til at facilitere en dialog for alle interesserede.

De som måtte have forslag til hvordan Skolemarken kunne blive brugt, er velkommen til at sende deres forslag til Bytinget.

Udviklingen af Skagen by hilses meget velkommen. Men det bør ske med inddragelse af Skagens borgere og processen skal ske på et oplyst grundlag, hvor alle faktuelle forhold bliver fremlagt. Ønsket fra Bytinget er derfor at der kommer en offentlig høring omkring Skolemarken, og først herefter kan konkrete forslag bearbejdes, ikke før! 

6 kommentarer til “Skawboernes Skolemark” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Skawboernes Skolemark”

  • Poul Jakobsen

    @ kjeld ove rokholm

    Velkommen i det tossede Paradis, hvor alt reelt er kaos.

    Det skal du ikke blive frustreret af. Nu kan du snart sætte dig og kikke på springvandet på skolemarken, når havnevej bliver for meget for dig.

    Der er ingen løsninger. Vore såkaldte lokalpolitikere er enten sygemeldte eller løsgængere, så alt styres fra Frederikshavn.

    MVH

    Poul

  • kjeld ove rokholm, Norreled 2, 1

    Det som sker NU, er implosion, Havnevej her i Skagen, og haber , maske for sent i ar, at traffikken fra Cruise, havnen, osv. finder andre veje frem, i ar meget meget chaotic tilstande op and ned af Havnevejen.

  • John O Hansen

    Vildt forslag… Hvad med at nedrive det gamle Skagen Kultur og Fritidscenter, hvor man i forvejen påtænker at lave et helt nyt center, omdanne denne grund til en flot grøn parkeringsplads, og simpelthen flytte/ opbygge et nyt på Skolemarken. Hvis det skal være mere vildt, så luk for trafikken ved lyskrydset ind mod byen…

  • claus vede andersen

    Erik Vium, det er det mest fornuftige bud der har været endnu,på anvendelse af skolemarken.

  • Jeg er ikke meget for at skyde andres forslag ned men lige nøjagtigt alle de fortræfligheder som dette springvand indeholder er i gå afstand fra skolemarken inden for 15-20 minutter og så får man den ægte vare rigtig natur
    Men det er dejligt at der er nogen der vil vores by det godt men det vi har brug for som by er flere Alm. boliger til indbygger der arbejder i byen men ikke kan få en bolig det er ikke sikkert at det skal være på skolemarken men det er så påkræver
    Jeg har prøvet at rejse det politisk nede på kummunen der fik jeg besked på at der er 170 ledige Alm. boliger i kummunen der er ledige det er bare en skam det er i Frh. I skagen er der 0
    Lad os arbejde på noget vi har brug for i skagen

    Mvh.
    jens borup. V

  • Bytinget melder ud om deres status og andre også.

    Det skal vurderes om der er behov for denne park og vil skawboerne komme når turistmængden er aftaget i vinterhalvåret.
    Er parkens placering i det hele taget det rigtige sted – parker hører generelt til i større byer hvor indbyggertallet er konstant og hvor der er mængde af lejligheder som udnytter parkerne. Her skal i vi ikke bevæge os særlig langt for komme ud i naturen.

    Vi ved af erfaring at turisterne kommer på havnen og i byen omkring værtshusene, så en placering i det område vil sikkert være optimalt.

    Skolemarken ligger op til kirkegården, Huset Holst og kirkekontoret og det eneste man i fred og ro kan nyde, er trafikken på Chr. X Vej hvor man kan bruge tiden på at skrive nummerplader ned.
    Eneste mulighed er at bygge en kæmpe bred gangtunnel under vejen og ikke en almindelig smal gangtunnel.

    Indret Skolemarken til en grøn parkeringsplads med træer der kan gro i det klima heroppe og indret pladsen så den kan anvendes til markeder etc. Skagen mangler parkeringspladser og så kan Havnepladsen indrettes til noget der passer med havnen.

    Så er det vigtigt at Skolemarken indgår i den samlede centerplan (lokalplan) så der bliver sammenhæng i byen
    Skawboerne skal naturligvis spørges om deres mening og om de vil bruge parken. Det her skal ikke være enkel personers projekt, men det må være skawboernes ellers falder projektet når det udført er med store omkostninger som Skolemarken allerede har kostet.

    Erik Vium
    arkitekt cand.arch

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skawboernes Skolemark' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger