Gik der agurk i debatten om Hellerup-ugen?
7. august 2024 - kl. 14:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Af turistdirektør i Toppen af Danmark, Nicolai J Nissen:
Højsæsonen i Skagen og resten af Vendsyssel er veloverstået, og der er en kærkommen stund til at se tilbage på en forunderlig sæson. Den har været noget af en rutsjebanetur med sved på panden flere gange, når vi har været tæt på skrækscenarier med tomme senge og røde tal.
Markedet har ikke været normalt siden 2019, og man skal stå tidligt op for at navigere i det. Det kræver en ekstra indsats af os, vores mange medlemmer og destinationerne, når vi lægger os i selen for at markedsføre Skagen og Vendsyssel overfor de rette målgrupper i ind- og udland.
Der er flere gange op til årets sæson, hvor vi har været i alarmberedskab, når tallene har vist nedgang i antallet af bookinger. Heldigvis har vi de rette systemer til at se markedet i realtid, og vi har muligheden for at reagere med det samme, når vi oplever behov for det. Som de tidspunkter i år, hvor vi f.eks. i juni så en voldsom opbremsning i antallet af bookinger, kort tid inden højsæsonen begyndte.
Men selvom nærmarkederne og de vigtigste målgrupper for dansk turisme er udfordret økonomisk, og selvom det regnede flere uger i træk og vi agerer i et skarpt konkurrencepræget marked, lykkes det at navigere igennem, og de første resultater, der kommer ind fra årets højsæson, melder om succes.
I sommerhusene fra Sæby til Skagen noterer vi f.eks. en fremgang på 41% i antallet af gæster fra Norge i forhold til 2023.
Men der er ugler i mosen, som vi er nødt til at forholde os til, og tage en åben og saglig debat om. For alt imens vores hundredvis af gode kolleger arbejdede hårdt for at skabe en god oplevelse for de mange feriegæster, gik debatten om den såkaldte Hellerup-uge agurk i agurketiden.
Pludselig havde de fleste – også dem der aldrig har været i Skagen i uge 29 – markante holdninger til emnet. Det var let at være imod Hellerup-ugen, og stemningen blev mere og mere opildnet, indtil jeg sågar læste en artikel om at man helt burde nedlægge uge 29 i Skagen, og vende tilbage til ”det gamle Skagen”.
Vi har stadig alt det, der kendetegner det originale Skagen. Det er noget man værner om, og som man er stolt af på tværs af Vendsyssel. Men selvom Skagen har nogle af de mest spændende museer, er hele Skagen ikke et museum eller en kulisse i en kunstig ferieby.
Skagen er tung industri, innovativt fyrtårn for udvikling af nye måde at producere fødevarer, en succesfuld havn, en vigtig brik i national sikkerhed, hjemsted for nogle af landets vildeste ildsjæle indenfor gastronomi, bæredygtige oplevelser, kunst, kunsthåndværk og meget mere.
De ”gode gamle dage” i Skagen var til tider også fest og glade dage, når f.eks. kunstnere og – måske grunden til at de kunne leve der – deres velhavende mæcener, slog sig løs i frigjorte fester. Men Skagen er også hårdt arbejde, slid og – som fiskeriby – er dyb sorg og afsavn en del af byens DNA. I gamle dage var det ikke alle der kom hjem, når de havde været på havet. Men når de gjorde, var der plads til fest og livsglæde.
Vi giver også plads til at alle typer af gæster kan have det sjovt i Skagen i uge 29. Det sker få steder i byen, men de steder, er der virkelig gang i den. Det er heller ikke min personlige smag, og jeg ser ikke selv det sjove i at lege med champagne eller lease en dyr bil for et par dage. Men når jeg ser begejstringen i øjnene på dem, der er i rampelyset, og oplever fascinationen blandt tilskuerne, kan jeg godt leve med, at Skagen ikke ligner sig selv i en uge.
Men selv i uge 29 er der så meget plads i Vendsyssel, at man let kan finde fred og ro, uanset om man ønsker at være med til festen i Skagen; eller om man ønsker fred, ro og fordybelse. Vendsyssel er ca. 3.000 km2 stor. Det er ca. 3 gange så meget plads, som man finder på Rhodos i Grækenland. Der er plads til alle.
6 kommentarer til “Gik der agurk i debatten om Hellerup-ugen?” under annoncerne.
Nu har vi diskussionen igen hvad er højest Rundetårn eller et tordenskrald.
Aktørerne er vor nye Turistdirektør og Mogens Bandholm.
Ja så var der Hugo, som var meget missundelig på dem som kunne leje en fin bil.
Hvordan kan man starte en debat om uge 29, som er en uge ud af 52 uger.
Politiet er nemlig også meget missundelige og sender stormtropperne til Skagen for at deltage i festlighederne.
Hvad skal vi med en turistdirektør i Skagen, hvor kunsten nu er hvordan vi styrer turismen
Vi skal have en kurtax på 5 – 10 €, så Skagen får egne midler til forskønnelse af byen.
Frederikshavn evner det ikke
MVH
Poul
Vi er heldigvis flest der lever i nutid og ikke datid, selvfølgelig skal vi bevare vores kulturarv, men ikke leve i den. Skagen har heldigvis fulgt med tiden og udviklingen til stor glæde for mange skawboer og besøgende også i uge 29 og de andre uger.
Turistdirektør i Toppen af Danmark, Nicolai J Nissen – om 2024 turist sæsonen I Skagen.
Direktørens kommentarer om markedet som helhed er interessant læsning – ikke mindst om det arbejde der er, for at følge med i den turbulente verden og tid vi lever i. Gad vide hvordan det er gået i på de andre ferie destinationer – og hvad de har af udsiget for fremtiden?
Men der er ugler i mosen skriver direktøren – med reference til specielt uge 29, hvor han mener at debatten er gået helt agurg. Her hopper direktørens kæde af! Højsæsonen er alt andet end agurketid. Det er nærmest det modsatte.
Artiklen, der behandler turistsæsonen i Skagen, mangler en objektiv tilgang til byens kulturarv og værdier. Forfatterens manglende fokus på Skagens rige kunstneriske og naturlige arv til fordel for en nærmest ukritisk hyldest af moderne turisme, især uge 29, er bemærkelsesværdig.
Skagen er internationalt kendt for sit unikke lys, som har inspireret kunstnere gennem årtier, og for sin naturlige skønhed. Forfatteren nævner ganske vist de historiske og kulturelle aspekter, men det sker kun i forbifarten og uden den dybde, de fortjener. Der fokuseres i stedet primært på turismens økonomiske aspekter og de udfordringer, der er forbundet med at tiltrække og fastholde gæster. Denne prioritering underminerer den rige kulturelle arv, som Skagen er kendt for.
Forfatteren forsvarer den omdiskuterede uge 29, hvor »nyrige« besøgende, ofte karikeret som »Hellerup-segmentet« strømmer til byen for at feste. Denne begivenhed fremhæves som en nødvendighed for byens økonomi, men artiklen ignorerer de negative konsekvenser for byens image og den lokale kultur. I stedet for at anerkende de problemer, der opstår i forbindelse med uge 29, fremstilles det nærmest som en nødvendig og uundgåelig del af Skagens identitet. Dette perspektiv risikerer at berygte byen snarere end at fejre dens autentiske skønhed og kulturelle dybde.
Forfatteren nævner, at man skal have det sjovt med fest og farver i Skagen. Ja, vist skal der være liv og glade dage, men ikke, som uge 29 jo er kendtegenet ved, alkohol og stoffer. Vold med politi razziaer. Ulovlige muskelbiler og sprtikørsel. Den form for moderne turisme kan påvirke byens sjæl og traditioner. De kortvarige økonomiske gevinster fra velhavende turister kan føre til en langsigtet kulturel devaluering. Den æstetiske og spirituelle rigdom, som Skagen repræsenterer, bør ikke ofres på bekostning af kortsigtet kommerciel succes. Der mangler en dybere refleksion over, hvordan byen kan bevare sin kulturelle integritet samtidig med, at den tiltrækker besøgende.
Skagen har en dyb historisk forbindelse til kunst og kultur, hvilket ofte bliver overskygget af den moderne turismes krav. Artiklen nævner godt nok Skagens betydning inden for kunst, gastronomi og bæredygtige oplevelser, men det virker mere som en sidemarkering end en central pointe. Byens rige arv og naturlige skønhed fortjener at blive fremhævet som hovedattraktioner, ikke som baggrund for en uge med overdådig luksus og forbrug. At kunstnerne også levede udenfor malerpenslen kan vi jo se på Krøyers maleri fra en havefrokost, på ders jagt frokoster, men at de havde »frigjorte fester« næppe. Det udsagn må stå for egen regning.
Konklusion
Artiklen fejler ved at give en ubalanceret fremstilling af Skagen, hvor de økonomiske fordele ved uge 29 og moderne turisme overskygger byens kulturelle og naturlige skatte. Forfatteren bør i højere grad anerkende og fremhæve Skagens unikke lys, kunstneriske arv og naturskønhed som centrale elementer i byens identitet, snarere end at fokusere på den kommercielle succes ved at tiltrække velhavende turister i en enkelt uge. Skagen bør forblive en by, der er berømt for sin kulturelle rigdom, ikke berygtet for sin kommercialisering. Turismen i Skagen er ikke bæredygtig. Vi har overtursime, vi har endagsturisme, vi har partyturisme, vi har alt for mange krydstogts gæster. Du skriver, »Der er plads til alle« – det siger borgmestern også, men hverken du eller borgmesteren gør noget for at få turisterne »ud« – ingen shelters, ingen glamping, ingen »offshore« housing.
Mogens Bandholm
Godt brølt, Minna. Skønt, at deltidsskagboer har den holdning. Det er trods alt, alt turisterne er med til at holde gang i Skagens restauranter og butikker. Dem vil vi nødigt undvære.
Jeg tænker, som deltids “Skavbo” , at de “brølende uger” incl. uge 29, er medvirkende til at vi kan have dejlige restauranter og lækre butikker resten af året. For iøvrigt, er Skagen og Nordjylland og også dejligt resten af året.
Godt skrevet Nicolai