Expert Punkt1 Ålbæk jagter yderlig vækst

- Vi er interesserede i at høre fra virksomheder, der ønsker at udforske muligheden for et samarbejde, siger bestyrelsesformand Andreas Knudsen for Expert/Punkt1 Ålbæk.

Expert Punkt1 Ålbæk jagter yderlig vækst

10. september 2024 - kl. 7:49 - af

Overtagelsen af Kølemadsens private kundeportefølje inden for varmepumper er i proces, og indtil videre har det været en succes for Expert Punkt1 Ålbæk.

– Vi er utrolig glade for den positive modtagelse fra de nye kunder, og blandt andet på den baggrund ser vi store muligheder for fremtidig vækst, siger Peter E. Nielsen, der er medindehaver af Expert/Punkt1 Ålbæk.

– Overtagelsen har forløbet planmæssigt, og vi har oplevet en smidig og meget positiv integration af de nye kunder. Vi har fået bekræftet, at vores forretningsmodel og tilgang til kundeservice matcher kundernes behov, hvilket motiverer os til at se på yderligere muligheder for vækst.

På baggrund af den positive udvikling, vurderer Expert/Punkt1 Ålbæk, at der er potentiale for at udvide forretningen ved at overtage andre komplementerende produktprogrammer eller virksomheder.

– Vi er derfor åbne for dialog med virksomheder, der ser en mulighed for strategisk samarbejde eller sammenlægning.

– Vi er interesserede i at høre fra virksomheder, der ønsker at udforske muligheden for et samarbejde, hvor vi i fællesskab kan skabe værdi og styrke vores respektive markedspositioner, siger bestyrelsesformand Andreas Knudsen for Expert/Punkt1 Ålbæk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Expert Punkt1 Ålbæk jagter yderlig vækst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger