De fire nye juleøl bliver her præsenteret af Diplombraumeister Tom Schafferhans.
Julebryggen er på vej
7. oktober 2024 - kl. 6:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bryghus har i år været tidligt i gang med brygning af årets julebryg. Startskuddet gik i sommer og vi kan her i oktober måned præsentere ikke mindre end 9 forskellige julebryg, heraf 4 nye som ikke har været i produktion før. Så vi burde have noget for enhver smag i sortimentet til den kommende juletid.
Der kommer den gode gamle kending ”Klitnisse”, som fik sin spæde start lige efter ”fødeåret” for Skagen Bryghus (2005), og som har været på programmet i alle årene. Det er en herlig bock-type, som har en god fylde og en dejlig maltsmag.
Herudover er der Gårdnisse, som kom på banen et par år efter Klitnisse, det er en mørk jule ale med dejlige smagfulde julekrydderier (anis, kardemomme, kanel m.m.)
Skawnisse, er en gylden og fyldig bock, som er en anelse sød og med en god afstemt bitterhed. Det er en rigtig god øl til f.eks. andestegen.
I 2023, kom der 2 nyheder, som også er at finde i år, det er Rocknisse, en rød Jule Vienna med engelsk lakrids og vores Heavynisse som er en kraftig vinøs barley wine som henleder tankerne på et godt glas portvin, den holder også hele 12% alkohol.
De 4 nyheder i år, spænder ret vidt i typer, også ud fra det eksisterende sortiment.
Den Gale Skovnisse, er en tysk inspireret bock type, som er lagret på egetræ og en special bourbon, Knob Creek Kentucky Bourbon, small batch, som ender i en god og fyldig julebryg, med en god smag af vanilje, karamel, malt og bourbon.
Kyssenisse er en westcoast Ipa type, en øl til den friske side og ikke så tung som mange andre julebryg, her er smag og duft af friske mandariner, citron, grapefrugt, fyrnåle, vindruer og cannabis.
Bassemus en knaldsort porter-type, som er brygget med 7 forskellige malte, som alle bidrager med smag og fylde af bl.a. kaffe, mandler og mørk karamel.
Drillepot, er en alkoholfri julebryg, som er lidt atypisk ift. traditionel julebryg som har til vane at have godt med alkohol i sig. Denne julebryg henleder tankerne på det gode mørke øl og har en god fyldig smag, alkoholstyrken taget i betragtning. Passer fortrinligt til den gode julefrokost.
Skagen Bryghus tilbyder igen i år, julekalender, adventskalender og flere typer gavekasser som er pakket med de forskellige julebryg.
Du kan se julesortimentet her:
https://skagenbryghus.dk/vare-kategori/julebryg/
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julebryggen er på vej' til en bekendt