Turisterne valfarter stadig til Grenen – også i ugen efter efterårsferien..
27. oktober 2024 - kl. 6:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Grenen ved Skagen tiltrækker stadig tusindvis af turister, som flokkes for at opleve det unikke naturfænomen, hvor de to have Skagerrak og Kattegat mødes.
Begge store P-pladser var torsdag fyldte med biler og autocampere, og skønsmæssigt udgør tyske gæster hele 80-90% af de besøgende, og SANDORMEN har mange passagerer.
Det er især de imponerende udsigter og den fascinerende natur, der tiltrækker folk til området, og det kan ses i den massive folkevandring, der bevæger sig ud til spidsen af Grenen.
Turisterne nyder synet af havene, der brydes mod hinanden, og de kommer for at opleve den helt særlige atmosfære på Grenen.
Tekst og foto: Poul Birk
En kommentar til “Turisterne valfarter stadig til Grenen – også i ugen efter efterårsferien..” under annoncerne.
Jeg er opvokset som adoptivbarn i Skagen og nyder ethvert opslag og artikel om Skagen som jeg elsker og har overvejet at flytte til dette skønne sted, men den drøm bliver nok aldrig til virkelighed, dels fordi boligpriserne overstiger min formåen – og så er et skrantende helbred og alderen ikke befordrende til at realisere mit ønske. Jeg nærmer mig de 80 år og må nok erkende at tiden ikke er til at skifte spor..men drømmen er der stadig og vil nok aldrig dø. Jeg bor i en eksklusiv andelslejlighed (penthouse) på Frederiksberg.