Julemarked tiltrækker national opmærksomhed
28. november 2024 - kl. 10:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det lokale julemarked i Ålbæk er efterhånden blevet en solid tradition. Julemarkedet har vokset sig til en stor succes, der nu også tiltrækker opmærksomhed fra resten af landet.
I onsdags havde Ålbæk Julemarked besøg af TV 2-programmet ”Sæt pris på Danmark” med Hans Pilgaard som vært.
TV 2-holdet tilbringer hele to dage i Ålbæk, hvor de optager sjove indslag fra årets julemarked til det populære tv-program. Her gætter seerne hjemme i stuerne om kap på aktuelle priser sammen med kendte deltagere, der rejser rundt i Danmark med Hans Pilgaard.
På Ålbæk Julemarked er en af udfordringerne at gætte prisen på en af de oplevelser, som de besøgende på markedet kan købe sig til. Hvad mon en hestevognstur koster? Der bliver gættet livligt. Selvom seerne først får svaret, når programmet sendes om et år, kan vi andre opleve julemarkedet og tage en tur i hestevognen frem til den 9. december.
Fredag kan man opleve Frederikshavn Mandskor til fællessang, som markerer en hyggelig start på julemarkedet denne weekend. Søndag underholder Sæbygarden med flere musikalske indslag.
Ekstra trækplaster i denne uge
På lørdag den 30. november er der et ekstra trækplaster på programmet i Ålbæk. Her gæster selveste Johnny fra Kandis julemarkedet som hovednavn på scenen. Det forventer arrangørerne vil tiltrække ekstra mange gæster til Ålbæk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julemarked tiltrækker national opmærksomhed' til en bekendt