Johan Brodersen ser frem til ny rolle som F&B Manager på Plesners Badehotel

32 årige Johan Brodersen starter den 1. december på Plesners Badehotel og når det nye Maskinrummet (med restaurant) står færdig får han det overordnede ansvar som F&B Manager.

Johan Brodersen ser frem til ny rolle som F&B Manager på Plesners Badehotel

29. november 2024 - kl. 7:01 - af

For godt en måned siden meddelte Johan Brodersen sin afgang som restaurantchef på Ruths Hotel. På det tidspunkt udtalte Johan at han ikke vidste hvad fremtiden ville bringe. Det gør han nu, for han starter nemlig som F&B Manager* på Plesners Badehotel den 1. december. En rolle, han glæder sig meget til at påtage sig.

“Kort tid efter jeg stoppede på Ruths Hotel, blev jeg kontaktet af Plesners Badehotel. Efter flere samtaler kunne jeg mærke, at dette var den helt rette mulighed for mig. Jeg ser virkelig frem til at blive en del af teamet i restauranten,” fortæller Johan Brodersen til SkagensAvis.

Johans karriere i Skagen begyndte på Ruths Hotel i 2012, hvor han arbejdede frem til 2014. Herefter fulgte to sæsoner på det ikoniske Brøndums Hotel, inden han i 2018 vendte tilbage til Ruths Hotel som restaurantchef. I løbet af sin tid her har han sat et markant aftryk og blev sidste år hædret som “Årets Restaurantchefprofil” af Den Danske Spiseguide – en bedrift, der vidner om hans store engagement og professionelle tilgang.

Nu står han klar til at sætte sit præg på Plesners Badehotel, der med sin centrale beliggenhed og varme atmosfære er en perle i Skagen.

“Det bliver vildt spændende at blive en del af teamet på Plesners Badehotel. Jeg glæder mig til at fortsætte ideen med at skabe en restaurantoplevelse, hvor vi møder gæsterne i øjenhøjde og sikrer en atmosfære, hvor man føler sig hjemme. Jeg brænder for at give gæsterne en oplevelse, de husker – både gennem god mad og god service,” siger Brodersen.

Med et menukort, der spænder bredt, ser Johan frem til at byde både lokale skagboere og besøgende velkommen. Restauranten, som ligger midt i byen, har ambitioner om at være et samlingspunkt for alle, uanset smag og præferencer.

“Jeg håber at se mange lokale i restauranten. Vi vil fortsat gerne gerne være et sted, hvor man føler sig velkommen, og hvor der er noget for enhver smag,” afslutter han.

Med Johan Brodersens store erfaring og passion for gastronomi er der ingen tvivl om, at Plesners Badehotel står over for en spændende ny æra. Skagen kan se frem til endnu en perle på byens kulinariske landkort.

Privat bor Johan i hus i Nordbyen sammen med hans kone Therese Roug Brodersen, der i øvrigt er Receptionschef på Ruths Hotel, og deres 3 årige søn William.

 

* Food and Beverage Manager.

 

 

En kommentar til “Johan Brodersen ser frem til ny rolle som F&B Manager på Plesners Badehotel” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Johan Brodersen ser frem til ny rolle som F&B Manager på Plesners Badehotel”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Johan Brodersen ser frem til ny rolle som F&B Manager på Plesners Badehotel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger