Kunstnerne flytter til byen

2. december 2024 - kl. 8:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Af Johanna Siiger Estrud:

Skagen er verdenskendt for sine kunstnere. Dem der flokkedes hertil for at skabe noget nyt og dengang kontroversielt. De skabte et fællesskab, hvor skabertrang, kreativitet og højt til loftet var nøgleord, og hvor de sammen udfordrede de etablerede normer og kunstakademiernes faste metoder. Sådan var det engang i Skagen, og måske kan Skagen stadig i dag være kilde til kunstnerisk inspiration og spirende fællesskaber. Det er i hvert fald spændende at følge med i Skagens Kunstmuseums program Skagen AiR (Artist-in-Residency), hvor de gamle atelierer i museumshaverne vækkes til live, når samtidens kunstnere inviteres indenfor. Tre kunstnere har netop fuldendt et forløb som residenter i Skagen. To af dem har besluttet sig for at blive hængende i byen, og de har sagt ja til, at fortælle om hvem de er, og hvad der har fået dem til at forelske sig i Skagen og slå sig ned netop her.

Jeg møder kunstnerne, Maja Johanna Lausen (hun/hende) og Stine Emil Thorbøll (de/dem), en kølig torsdag formiddag i november i deres kunstnerbolig på Brøndumsvej, hvor de bor sammen med den tredje resident, Anders Malta(han/ham). Her har de boet sammen de sidste tre måneder, siden de begyndte deres forløb som Artist-in-Residency på Skagens Kunstmuseer. Inden det kendte de slet ikke hinanden. Men det skulle vise sig, at de tre måneder skulle blive starten på et nyt, stærkt venskab og samtidig give kunstnerne nye perspektiver og en øjenåbner for, hvad en by som Skagen kan tilbyde, som man skal lede længe efter i København, og som de to kunstnere uden at vide det har savnet og manglet.

Maja Johanne Lauesen er billedkunstner og kommer fra Ry. I folkeskolen blev hun rådet til enten at blive journalist eller frisør, for det var de muligheder der var, når man både kunne lide at bruge hænderne og hovedet, fik hun at vide. Et professionelt virke som billedkunstner, var ikke noget hun umiddelbart havde tænkt muligt. Men Maja startede på Byhøjskolen i Aarhus i 2014, og her fik hun øjnene op for muligheden for at blive uddannet som billedkunstner. Efter sit forløb på Byhøjskolen søgte hun videre og kom ind på Det Jyske Kunstakademi, men hun følte sig ikke klar og endte med at droppe ud. Derefter søgte hun andre veje og gik et stykke tid på tømrerskolen i Rødovre, inden hun begyndte på daghøjskolen Vera i København. Herefter søgte hun ind på Bergen Art Academy og begyndte at tage sit kunstneriske virke alvorligt igen. . Hun færdiggjorde uddannelsen i Bergen og kom hjem til Danmark igen, men hun havde endnu en skepsis overfor livet som professionel kunstner: ”På akademiet fik jeg fortalt, at kun 2% kan leve af at være billedkunstner, så det er nok meget smart at have gange i nogle andre ting også…” fortæller Maja om sine overvejelser dengang. Hun startede derfor på uddannelsen som socialrådgiver. Under studiet kom hun på barsel og fik det hele lidt på afstand. Efterfølgende havde hun en vellykket udstilling og havde mod på at prioritere sin kunstneriske praksis frem for uddannelsen som socialrådgiver i en periode. Hun begyndte at få mere og mere travlt med projekter, og til sidst var der ikke tid til socialrådgiverstudiet. I dag er hun billedkunstner på fuld tid og arbejder både med skulpturer, relief og maleri. Hun bruger tit klassiske byggematerialer som træ, gips og spartelmasse i hendes arbejde med skulpturerne, og hun finder former til hendes værker i naturen.

Stine Emil Thorbøll er videokunstner og vokset op i Beder udenfor Aarhus. De vidste allerede efter gymnasiet, at de ville arbejde med noget kreativt, men det var svært at få overblik over, hvilke muligheder der var. Stine Emil er vokset op i et hjem, hvor der ikke var nogen, der arbejdede med kunst, så det var svært at finde ud af, hvilke veje de kunne gå, og det tog lidt tid at finde det rette. De startede på Teko i Herning med Visual Fashion Design. Det var det tætteste, de følte, at de kunne komme på noget, der lød som den rigtige retning. Da de var færdig med uddannelsen, ønskede de at finde flere udfordringer indenfor det kreative, og de søgte mod København, hvor de søgte ind på DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole). Stine Emil var meget i tvivl om, hvilken retning de skulle gå, så de valgte at søge ind på tre forskellige retninger, og ville så bare starte på det, de kom ind på. Det endte med, at de alligevel måtte vælge, da de kom ind på alle tre, og valget faldt på Kreativ Kommunikation, som er en uddannelse rettet mod reklamebranchen og reklamekampagner. Undervejs på uddannelsen gik det op for Stine Emil, at det kommercielle arbejde ikke interesserede dem specielt meget. Da de på skolen havde et forløb om reklamefilm, fandt de til gengæld ud af, at denne gren af kommunikation faldt dem naturligt og var spændende og sjov. Her begyndte drømmen om at skabe film at spire, og Stine Emil kom i praktik på et filmproduktionsselskab i stedet for et reklamebureau, som ellers var kutymen på studiet. Efter studiet fik de job på TV2 Zulu, og mødte derigennem folk fra musikbranchen, som opfordrede dem til at søge job ved Universal Music, hvor de fik arbejde som kreativ person og SoMe manager. Herfra søgte de videre til pladeselskabet Copenhagen Records, hvor de arbejdede i fire år som creative director og lavede kampagner for artisterne på pladeselskabet. Da coronanedlukningen ramte Danmark i 2020 fik Stine Emil, som så mange andre, tid til at tænke og mærke efter, og de fandt ud af at nu var tiden, hvor de skulle bryde fri og starte op som selvstændig. Stine Emil brænder for at skabe fortællinger og har derfor de sidste fire år lavet musikvideoer og film med udgangspunkt i sin egen æstetik og følelsesliv.

De to kunstnere har de seneste år altså begge to boet og arbejdet i København – faktisk ret tæt på hinanden, men uden at vide det – og deres forhold til Skagen har været begrænset til et par ferieture i barndommen. Jeg spørger dem, hvilke forventninger de havde til deres ophold i Skagen i tiden op til deres ankomst. ”Jeg troede det ville være meget stille… dødt faktisk. Og at jeg bare skulle op og læse en helt masse bøger,” fortæller Maja og griner. Stine Emil tilføjer: “JA, vi havde jo så mange bøger med, og jeg har kun fået læst en halv.” For kunstnerne indrømmer, at de har fået manet en del fordomme til jorden i løbet af deres tid her i byen. Det de troede ville være en naturskøn men mildt sagt kedelig by har vist sig at være helt det modsatte. De fortæller, hvordan de er blevet mødt med åbne arme af folk her i byen: ”Her føles det som om, at alle man møder vil hjælpe en. Man nævner et projekt, og så er der en der siger jamen jeg har da lige… eller det kan jeg da hjælpe med. Alle døre er åbne, og så kan man ellers bare vende sig om og gå ind,” fortæller Stine Emil, og Maja tilføjer: “Og så er der så mange små projekter og så meget liv og energi. Det engagement der er her for at gøre det til et dejligt sted at være er kæmpestort, og det føles som om folk gør sig enormt umage for at hjælpe hinanden og være imødekommende.”

Maja og Stine Emil har også lagt mærke til, hvordan der er en stærk ansvarsfølelse overfor fællesskabet her, som de tror er sundere end det flyvske og uforpligtende fællesskab, man nogle gange finder i København. ”Her dukker man op til de ting, der sker, fordi det betyder noget for andre mennesker. I København kan man få følelsen af, at folk nogle gange mest møder op for at pleje karrieren, og at der også alligevel var masser af andre ting, man kunne have været til. Den energi kan helt sikkert også noget! Det handler bare ikke om fællesskabet på samme måde som her,” siger Maja. Samtidig er de to blevet glade for tempoet her i byen, hvor der ikke konstant er et pulserende byliv, der presser på. Her er tid til fordybelse og til at skabe noget uden at blive forstyrret.

Sjovt nok begyndte Stine Emil og Maja tidligt i deres ophold at snakke om, at de begge nogle gange længtes væk fra København. De overvejede, om de kunne finde et sted, hvor der var mere ro på, mere plads, masser af kunst og kultur og et godt community. De griner begge to, når de snakker om det. ”Vi sad på Google Maps og kiggede på Stevns og Hundested, indtil det gik op for os, at det sted vi ledte efter, var alt det Skagen kunne tilbyde,” siger Maja. At de to skulle finde på at flette deres liv sammen var også helt uventet. De havde begge været skeptiske overfor den nye konstellation, hvor de skulle bo sammen tre personer, som ikke kendte hinanden i forvejen, og de havde ikke forventet, at de skulle finde nye tætte venner i deres lille nye kollektiv. ”Jeg troede faktisk ikke på kollektivet som koncept længere efter så mange mere eller mindre mislykkede eller useriøse forsøg med det tidligere… Men så mødte jeg dig!! Og Anders (Anders Malta, den sidste af de tre kunstnere),” fortæller Maja. ”Bofællesskab ved første blik,” griner de to kunstnere og fortæller, hvordan de tre sammen har set den gamle tv-serie Taxa. ”Der hvor Peter Gantzler var lækker,” siger Maja og Stine Emil griner.

Det var ikke det, de to kunstnere forventede, da de fik deres kunstnerresidens i Skagen, men sådan blev det, og den 1. januar 2025 flytter Stine Emil og Maja herop. Maja tager sin lille familie bestående af Lasse Centio og deres barn Freddy på 2,5 år med sig. Både Stine Emil og Maja glæder sig til at fortsætte livet i Skagen og ride videre på den bølge som de er endt på. Stine Emil skal finde sig et kontor og Maja leder efter et godt sted, hvor hun og Lasse, som også er kunstner, kan have atelier. På den måde har de to kunstnere altså opdaget, at Skagen stadig i dag kan være et sted, hvor fællesskabet skaber muligheder, og hvor der både er ro og plads til kunstnerisk udfoldelse og kreativitet.