Foto: Kristoffer Vangsted.
Skudt i knæet med en sømpistol!
15. februar 2025 - kl. 14:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En tømrer var i dag så uheldig at blive skudt i knæet med en sømpistol. Om han selv gjorde det eller det var en af hans kolleger melder historien ikke noget om.
Fakta er i hvert fald, at tømreren ikke selv kunne komme ned fra taget, og derfor blev der rekvireret en lift hos de lokale deltidsbrandmænd.
I følge et øjenvidne blev manden hjulpet ned fra taget og bragt videre til hospitalet af en ventende ambulance. Det hele skete uden nogen form for panik.
Hvordan tømreren har det vides ikke på nuværende tidspunkt.
Uheldet skete på en adresse i Lille Skagen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skudt i knæet med en sømpistol!' til en bekendt