Privatfoto.
Skagen Sejlklub indbyder til foredrag
28. februar 2025 - kl. 9:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Sejlklub inviterer til foredrag med søulk/globetrotter Hans Kokholm fra Mors, om sejlads op langs den norske syd og vestlige kyst. Dette område som ligger lige nord for os, har masser af små fjorde, hvor der er plads til sommerlig hygge.
I 2001 stak Hans Kokholm endelig til søs på en jordomrejse, der tog ham hele vejen rundt om kloden. Han var væk i fire år, to måneder og seks dage, før han igen sejlede op gennem Limfjorden og tilbage til havnen i Nykøbing.
Nu rumsterer det igen inde i hovedet på den garvede sejler. Siden jordomrejsen har han sejlet flere ture, blandt andet en tre måneders sejlads til Svalbard samt mange ture langs Norges kyster.
Trods Hans Kokholms alder på 76 år, planlægger han til sommer en tur rundt Kap Horn i sin 30 fods sejlbåd, en tur som han forventer kommer til at vare et par år.
Arrangementet forventes at vare lidt over et par timer.
Tilmelding skal foregå til Thomas Mose, mobil 28342754, helst tilmelding via SMS eller mail til tkmose@mail.dk med opgivelse af antal, senest onsdag den 5/3-2025.
Tilmelding efter først til mølle princippet.
Arrangementet finder sted på Brovandeskolen, Nedre Mosevej 100, Skagen, Torsdag den 6 marts 2025 kl. 19.00
Sejlklubben er vært for en øl eller vand i pausen.
Med venlig hilsen
Skagen Sejlklub
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Sejlklub indbyder til foredrag' til en bekendt