
Forslag til Trafiksikkerhedsudvalgets aktivitetsplan for 2025
10. marts 2025 - kl. 6:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Trafiksikkerhedsudvalget i Frederikshavn Kommune har udarbejdet et forslag til aktivitetsplan for 2025.
Udvalget bruger planen til at koordinere og styre indeværende års aktiviteter og til at sikre, at ressourcerne bliver prioriteret, så kommunen får mest muligt trafiksikkerhed og tryghed for pengene.
Aktivitetsplanen beskriver Trafiksikkerhedsudvalgets fokuspunkter og den økonomiske ramme for 2025, som i alt er budgetteret til 772.169 kr.
Budgettet er fordelt således:
- Sortpletarbejde: 71.000 kr.
- Trafiksikkerhedsplan 2024-2030: 55.000 kr.
- Samarbejde med folkeskolen: 175.000 kr.
- Hastighedsdæmpende tiltag og vurdering af eksisterende trafikforhold: 75.000 kr.
- Kampagner: 335.000 kr.
- Trafiksikkerhedsudvalgets øvrige arbejder: kr. 61.169
Fokus på skoleområdet
Forslaget til aktivitetsplanen er behandlet den 21. november 2024 i Trafiksikkerhedsudvalget, og planen er nu sendt til endelig godkendelse i Teknisk Udvalg, som har forslaget til drøftelse på næste møde den 11. marts.
Det store fokus i 2025 er samarbejdet med skoleområdet, som Trafiksikkerhedsudvalget ønsker at styrke. Derfor er der i år sat flere midler af til at forbedre samarbejdet med færdselskontaktlærerne, skoleledelsen og Center for Skole, Klub og Ungdomsskole.
Center for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet, at aktivitetsplanen for 2025 godkendes.
Tekst: Per Rye

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forslag til Trafiksikkerhedsudvalgets aktivitetsplan for 2025' til en bekendt