Destination NORD afslører programmet for Spring Summit ’25

Voergaard Slot. Foto: Frame & Work.

Destination NORD afslører programmet for Spring Summit ’25

16. marts 2025 - kl. 8:18 - af

Med masser af information, inspiration og netværk præsenterer Destination NORD nu programmet for Spring Summit ’25. Forårets store faglige event er for alle med interesse i nordjysk turisme og finder sted den 26. marts.  

Destination NORD er igen klar med et flot program til Spring Summit, der samler en lang række spændende profiler fra turismen. Programmet er tæt besat med interessante personligheder og temaer, der præsenteres i sædvanligt højt tempo.

Blandt de medvirkende er både kendte ansigter og lokale turismefolk, der disker op med viden og indsigter på hvert deres område.

Programmet byder også på flere aktuelle temaer inden for nogle af de væsentligste områder i turismen, herunder kulturturisme, markedsføring, udvikling på Østkysten, klimahandling i form af skovrejsning hos turismeerhvervet – og planerne for Aalborgs værtskab i forbindelse med Danmarks EU-formandskab rundes naturligvis også.

Der bliver selvfølgelig også mulighed for at netværke og hente inspiration hos alle konkollegerne. 

Store personligheder medvirker

Til årets Spring Summit er der denne gang hentet særdeles spændende profiler ind, som sætter nordjysk turisme i et både nationalt og globalt perspektiv.

Således bliver der fx mulighed for at høre mere om kulturturisme i et indlæg med Lars Ramme, branchedirektør for Turisme, Oplevelser og Kultur i Dansk Industri, og Louise Örnfelt, som er ekspert i kulturturisme, samt Bibi Saugman, direktør hos Kunsthal Spritten.

En anden kendt ekspert, der kigger forbi Spring Summit, er Signe Jungersted fra Group NAO, et kreativt og nytænkende videns- og innovationsbureau, der beskæftiger sig med turismens udvikling og fremtid. Signe Jungersted holder et oplæg om muligheder og potentialer for anvendelse af AI i turismeerhvervet.

Aalborg Zoo og VisitDenmarks norske landekontor medvirker i en turismefaglig talk om, hvordan sæsoner, kapacitet og markeder skal balanceres i fremtiden. I forlængelse af dette præsenterer destinationsselskabet for Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø kommuner selvfølgelig også en masse planer for 2025 og årene frem, ligesom der vanen tro vil være en levende og engagerende paneldebat.

Spring Summit ’25 afholdes den 26. marts på Voergaard Slot kl. 8.30-10.30. Det fulde program og link til tilmelding findes via www.Destination-Nord.dk 

En kommentar til “Destination NORD afslører programmet for Spring Summit ’25” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Destination NORD afslører programmet for Spring Summit ’25”

  • Jakob Dalsgaard

    Kan I da ikke kalde jeres flotte aktiviteter noget på dansk – f.eks.
    “Sammen i foråret” – “Nordjylland i forårstøjet” – eller noget bedre – irriterende med de popsmarte udenlandske titler !

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Destination NORD afslører programmet for Spring Summit ’25' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger